Eddy Current Suppression Ring: Primary Colors

»Our songs aren’t really brain surgery. You’ve got one riff, maybe two, and everything’s pretty much written in half an hour.« Så ærlig var guitaristen Mike Young, da han talte med Spin Magazine sidste år. Han fortalte også, at bandet med det fjollede og meget impulsivt valgte navn Eddy Current Suppression Ring opstod lige efter en firehestes-brandert på en vinylpladefabrik (!), hvor de gav sig til at prøve studiet af. Den ene syvtommer tog den anden, og her i august udkom så deres andet album, Primary Colours, på det amerikanske label Goner Records, pladeselskabet bag rockfestivalen Gonerfest.

Eddy Current Suppression Ring har ikke for høje tanker om sig selv, de er bare fire australske gutter, der har fundet ud af, at de synes, det er meget sjovt at spille en god gang rock en gang imellem. Mere indviklet behøver det ikke at være. Især ikke, når man spiller enkel punkrock, og når punkrocken så endda er fed, ja, så har man det, man kan kalde en lille succes. Eddy Current Suppression Ring er i hvert fald blevet en lille succes hjemme i Australien, hvor de har fået sig en fast fanskare, og hvor Primary Colours har sneget sig ind på den samlede top-20 over flest solgte albums. Australierne kan godt lide det, men de kan selvfølgelig også lide så meget. Kængurubøffer, eksempelvis. Og jeg har endda hørt, at vandet skyller ud i den modsatte retning dernede, så kan vi overhovedet bruge Eddy Current Suppression Ring til noget som helst heroppe i vores civiliserede Skandinavien?

Ja, det kan vi godt. Af to grunde: 1) Eddy Current Suppression Ring holder! 2) Vi har skam hørt det før.

Først en uddybning af grund nummer et: Eddy Current Suppression Ring er et rockband, som det så ud, før synthesizeren rigtigt kom på banen – trommer, bas, guitar, vokal og et par keys til at bryde lyden lidt. Fire mænd. God, riff-baseret rockmusik, der netop ikke giver sig ud for at være mere, end den er. Forsanger Brendan Suppression synger med Mark E. Smith-inspireret energi og flabethed, mens numrene altid er bygget op omkring et guitarriff eller på som “We’ll Be Turned On” en smadret keyboardmelodi.

Det kan mærkes, hvor sammenspillede Eddy Current Suppression Ring er, men de lader hele tiden numrene flyde en smule ud i strukturen. Det er ikke den kontrollerede stringens, der står bag roret, det er den barnlige legesyghed. Favoritten “Colour Television” bygger op i flere minutter, før de underspillede Joy Division-trommer springer ud i galskab med masser af bækkener og stortromme i omkvædet. Bassen fortsætter sin ufortrødne, enkle basgang sangen igennem, og surf-guitaren læner sig tæt op ad vokalens indædte: »They’re coming for my colour television / I switch on / I switch off.« Havde vi i Danmark en radiostation dedikeret til god rock, ville “Colour Television” blive et regulært hit. Det samme kunne “Which Way to Go”, der domineres fuldstændig af Suppressions australske gavflabvokal.

På trods af at Eddy Current Suppression Ring er fra Australien anno 2009, lyder de som England anno 1979. På deres tidligere, selvbetitlede plade (som bliver udgivet sammen med Primary Colours på en dobbelt-cd), er inspirationen fra Joy Division nem at høre, mens de på Primary Colours trækker mere på den ukontrollerede punkrock som Minutemen og The Fall. Og det gør sådan set ikke noget. Eddy Current Suppression Ring leverer deres egne, og i høj grad kvalificerede, riff og gør det med en dejligt naiv ‘vi gør det sgu’-attitude, der er svær ikke at holde af.

Hvis jeg ejede en bil, og ikke bare en cykel fra Bilka, ville jeg hente mine venner og invitere på roadtrip med Primary Colours som soundtrack. Måske er det derfor, pladen har fået så stor succes i Australien – fordi de kører meget i bil i det store land? Hvem ved? En god plade er det i hvert fald, køb den næste gang, du køber en bil – eller helst lidt før.