På sit album Been Listening lyder Johnny Flynn som 'en, der spiller, at han spiller folkmusik'. Albummet mangler energi, nerve og lyst til at være til stede.
Skribent - Christoffer Basse Eriksen
The Black Keys: Brothers
»This is an album by The Black Keys. The name of this album is Brothers.« Hvordan kan man være så tilbagelænet? Det kommer vel af sig selv, når man spiller så svedig bluesrock, som The Black Keys gør det.
Holy Fuck: Latin
Det er lige ved og næsten på Holy Fucks nye postrock/electronica/kraut-album. Et godt album, der desværre har for lidt styrke og vildskab, og som derved – til trods for masser af Gameboy-bip – ender med at være for pænt.
Pop Revo 10, 30.04-01.05.10, Voxhall, Århus
Aldrig har Pop Revo appelleret så bredt. Aldrig har der været så mange mennesker. Aldrig har så mange danset så meget til en Pop Revo-koncert som under Caribous fabelagtige fredagsshow. Læs anmeldelser af festivalens otte koncerter.
Bonnie ‘Prince’ Billy & the Cairo Gang: The Wonder Show of the World
Engang var Will Oldham konge som besynger af menneskets mørke sider. Senest er han degenereret til en sjofel hofnar, der har mistet sin inderlighed. På The Wonder Show of the World er han hofnar, men vigtigst: på nogle numre atter konge.
She & Him: Volume 2
Hun hedder Zooey Deschanel, og han hedder M. Ward. Hun er mest kendt for sin skuespillerkarriere, han for sin folk. Sammen spiller de glad Beach Boys-/sommer i USA-musik, der nok skal sprede glæde, når varmen når frem til Danmark.
Joanna Newsom: Have One on Me
Joanna Newsom giver dig det hele på sin regning på sit nye folk-mesterværk, Have One on Me. Men tag dig god tid: Joanna har ikke travlt, og det bør du heller ikke have, for der er masser af perler at finde. Det er bare et spørgsmål om at kunne fokusere.
RebekkaMaria: Sister Sortie
»Fordi hun vil og kan 'mere'.« Sådan lyder det gudhjælpemig i pressemeddelelsen til RebekkaMarias nye album. Mere? Ja, måske, hvis der med 'mere' menes mere kliché, mere skabethed og mere metervare.
Supersilent: 9
Der bliver tænkt og tøvet en smule for meget på Supersilents niende udspil, 9. Uforløst er pladen, og uforløst sidder man tilbage, for kropsligheden er desværre lagt på hylden til fordel for alt for lange, ubrudte lydflader.
Birch Book: A Hand Full of Days
Hvis Mumrikken fra Janssons "Mumitroldene" havde udgivet et album, ville det lyde som Birch Book: melankolsk, tilbagelænet, bevidst fri for bekymringer og med et nysgerrigt blik på vandringen og naturen.
Young British Artists: Small Waves EP
At vide er ikke det samme som at kunne. Der stjæles postpunk og shoegaze en masse på denne lille ep, der demonstrerer indsigt i musikhistorien, men så sandelig også mangel på originalitet.
Eddy Current Suppression Ring: Primary Colors
"Our songs aren't really brain surgery. You've got one riff, maybe two, and everything's pretty much written in half an hour." Ja, for helvede! Der er langt fra Brooklyns blog-balustrader til outbacken i Australien på Primary Colours. Forfriskende langt.
The Silent Section: A Final Delirium
Megalangt og megaambitiøst. Normalt to positive beskrivelser, men på A Final Delirium, danske The Silent Sections første udspil, kammer det over. Det er dygtigt og velspillet, men lyden bliver for kompliceret, og albummet er for svært at komme igennem.
Lissy Trullie: Self-Taught Learner EP
Du er 25 år, du er model, du bor i New York, du har en attitude, du samler et band og udgiver en fræk og flabet ep, der sparker røv. Hvor er fejlen? Lissy Trullie skulle have holdt sin attitude til de New York'ske art galleries, hendes musik er nemlig kedelig.
Fuck Buttons + HTRK, 11.10.09, Voxhall, Århus
Omkring 100 udvalgte blev en helt almindelig søndag aften en del af Fuck Buttons støjinferno. Stearinlysene blev blæst ud af decibelbassen, stroboskoplyset blitzede, ja, der var næsten en lille smule af helvede på jord.
Fall Be Kind – ny EP fra Animal Collective
For nogle dage siden løb vi med rygter her på Undertoner om en ny Animal Collective-plade. De rygter er nu blevet bekræftet. Avey Tare fra Animal Collective var nemlig i snakkehumør, da han for nogle dage siden talte med Pitchfork. Han bekræftede udgivelsen af Fall Be Kind, en EP med fem numre på 28 minutter. Se coveret her til højre. Tracklisten er som følger: 1. Graze 2. What Would I Want? Sky 3. Bleed 4. On A Highway 5. I Think I Can “Graze”, “On A Highway” og “I Think I Can” er rester fra deres niende album Merriweather Post Pavilion, mens “Bleed” og “What Would I Want? Sky” er helt nye numre. Sidstnævnte er baseret på et Grateful Dead-sample. Animal Collective er således de første nogensinde til at få tilladelse til at sample Grateful Dead. Fall Be Kind udkommer på vinyl og cd i december, men allerede midt i november kan den anskaffes digitalt. Skulle det ikke være nok for de hungrende Animal Collective-fans, ja, så topper drengene med en Brothersport-single den 9. november på Domino Records. A-siden bliver albumversionen af “Brothersport”, albumafslutteren fra Merriweather. B-siden er en 10 minutter lang live-udgave af “Bleed”, det nye nummer fra Fall Be Kind. Var det ikke nok? Nej? Animal Collective udgiver deres tiende album i starten af 2010. Der er stadig ingen titel, men vi ved, at det er det længe ventede filmprojekt, de har arbejdet på i tre år. Film-albummet skulle være det mest mørke og mest eksperimenterende, de nogensinde har lavet. Lad os nu se. Og til sidst en godbid for at have læst denne lange nørdinformation. Et styks soundboard-liveoptagelse fra en sommerkoncert i Big Sur. Læg mærke til de to nye numre og den opdaterede version af “Who Could Win a Rabbit”. En af deres bedste koncerter nogensinde? Vurder selv. Big Sur, del 1 Big Sur, del 2 1. Intro 2. #1 3. Comfy In Nautica 4. Who Could Win a Rabbit 5. Summertime Clothes 6. My Girls 7. Bleed 8. What Would I Want? Sky 9. Guys Eyes 10. Fireworks Suite 11. Brothersport 12. Also Frightened 13. Daily Routine 14. No More Runnin’
Nudge: As Good As Gone
As Good As Gone er en svævende oplevelse beregnet på et andet sted, et stille og et roligt sted. Med ambient og glitch løfter Nudge dig ind i morgenstunden, hvor de første solstråler lige så stille er ved at bryde frem.
Lightning Dust: Infinite Light
Lightning Dust afprøver en masse indierockede retninger (og et Steinway-flygel) på sit nye album, men formår ikke at indløse potentialet. En skuffet anmelder rapporterer.
Bill Fay: Time of the Last Persecution — kristen apokalypse
Bill Fays hemmelige klassiker, Time of the Last Persecution, er en sublim sammensmeltning af personligt verdenssyn og universel dommedag.
Zero Boys: Vicious Circle
Kender du Jay Reatard? Han skylder en del af sin succes til Zero Boys, der i 1982 udgav det slagkraftige punkalbum Vicious Circle. 16 sange på ikke engang den dobbelte tid, og alligevel ender albummet med at blive en smule kedeligt.