Det er to år siden, at svenske Affordable Hybrid udgav deres debutalbum, The Snake Was a Mistake. På opfølgeren, No Area, No Criminals, har de skruet tempoet endnu mere op og leverer en hektisk omgang punkrock.
Affordable Hybrids opsætning er klassisk. Et par elektriske guitarer ræser om kap med bas og trommer, mens der råbesynges med vokaler, der mere hylder tempo end skønsang. Den fremadstormende lyd lægger sig op ad inspirationer som indierockbandet Superchunk, støjpoplyden fra Archers of Loaf og Dinosaur Jr.-bassisten Lou Barlows sideprojekt, det lo-fi-inspirerede Sebadoh. Alle tre er bands, der benytter sig af et aktivt larmende guitarspil samt en engageret vokal, der halvråber teksterne ud.
Det hurtige tempo går igen i sangene, der i gennemsnit er cirka to minutter lange. Svenskerne leverer en direkte, enkel og til tider upoleret tilgang til musikken, der dog opvejes af en humoristisk omgang med teksterne og brugen af vokalerne, der veksler mellem speedråben, hvisken, lallen og andre udflugter.
Affordable Hybrid fungerer bedst på de numre, hvor musikken er mere varieret. De ensformige power-akkorder afbrydes af en anelse mere avanceret guitarspil i numre som “Ego Blues” og den halv-poppede “Hell of My Dreams”. Den muntre tone i sidstnævnte klæder umiddelbart vokalerne bedre end den til tider ganske skærende og anmassende tilgang i sange som “Jim Jones” og “Still Can’t Get Science Fiction”. Men overordnet er Affordable Hybrid bedst, når musikken er rent instrumental, og selv da er bandet ikke decideret spændende. Spændingen er heller ikke stor på tekstsiden. Åbningslinjerne »Suddenly / she spoke to me / with the loudest voice / it was twisted noise« fra “Speak to Me” er decideret tåkrummende fremført.
Bandet formår dog at sætte sig lidt i respekt ved deres alternative måde at løfte punkrockens politiske arv. I stedet for at indtage en klar anti-institutionel holdning pointerer de i stedet i deres pressemeddelelse, hvordan coveret til det nye album er lavet af genbrugspapir. Fra vredladen samfundsprotest til brugen af pæn etisk økonomi. Et ganske fint initiativ, der viser, at selv de mindste tiltag er nødvendige. Samtidig virker meddelelsen dog en anelse malplaceret, nærmest som et mini-Bono-ripoff.
Affordable Hybrid leverer fra tid til anden små musikalsk velklingende øjeblikke i form af fængende mellemstykker samt de mere melodiske numre, der fører vokalerne fra at være irriterende til at have en anelse kant. Men størstedelen af tiden er pladens største plus desværre, at numrene er hurtigt overståede. Det kan godt være, at Affordable Hybrid gavner naturen med deres omtanke for miljøet, men umiddelbart vinder musikmiljøet ikke det store ved mødet med No Area, No Criminals.
