Marie-Louise Munck har tidligere sunget i bandene Amstrong og Antenne. The Birds Fly Up er hendes første soloalbum, og hun har selv skrevet alle sangene samt produceret. Det, man får her, er med andre ord ren og ufiltreret Munck – der har ikke været nogen forstyrrende elementer.
Desværre er stilen på The Birds Fly Up meget ensartet – for ensartet. Stort set hele vejen findes en melankolsk afdæmpet stil, der som sådan er udmærket, men bliver kedelig i længden, fordi de eftertænksomme tekster leveres på samme måde. Albummets ni numre er rigeligt at lytte til, når de er så enslydende, som de er.
At indholdet på et album stilmæssigt er homogent, er nok meget naturligt – en kunstner har ofte enten en f.eks. humoristisk, kritisk eller melankolsk stil, der går igen i det tekstuelle, og det behøver ikke være kedeligt. Men bliver både denne del såvel som den musikalske del ensformig, så føles det, som om man lytter til én lang sang, og det er det, der sker på The Birds Fly Up.
Flere stemningsmæssige skift i musikken kunne have skabt en mere fuldendt og alsidig musikalsk oplevelse. I stedet efterlades man med indtrykket af, at Munck ikke tør træde ud over de vante musikalske rammer og forny sig. Det handler nemlig ikke om, hvorvidt hun kan eller ej. For det kan hun. Det fremgår tydeligt af det utroligt lækre nummer ”Rest”, der med sin mere hårde og rockede lyd udgør en utroligt vellykket variation i den melankolske og tænksomme stil, der kendetegner albummet. Dette nummer er uden tvivl albummets bedste og en sand ørehænger – og det uden at der gås på kompromis med Muncks musikalske stil.
Da der desværre ikke er mange af denne slags afvigelser fra den udpræget homogene lyd, er det godt, at Munck har en anden kvalitet, der bærer musikken et niveau op og gør den lidt mere spændende, end den ellers ville være: vokalen. Muncks stemme er en virkelig god blanding af Annie Lennox og PJ Harvey, der giver den afdæmpede og minimalistiske musikalske stil et mere råt præg, som klæder den rigtig godt. Hendes stemme er mørk og ru, men på en feminin måde, der spiller elegant sammen med den sarte musik og de følelsesprægede tekster.
Gennemgående er der altså ingen tvivl om, at Munck er en rigtig dygtig musiker. Hun har stemmen og talentet til at skrive rigtig dejlig musik. The Birds Fly Up viser det bare ikke i tilstrækkelig grad. Musikken ligger inden for det, der føles som den sikre del af det Munck’ske landkort. Og det er synd, for evnerne er bestemt til at skabe mere alsidig musik, der stadig er på et højt niveau.
