Melodierne smyger sig om My Evil Twin-forsanger Cecilie Enevold Nielsen.
Det er ellers ikke, fordi de ikke har godt materiale at arbejde med. For Cecilie Enevold Nielsen har en fortræffelig vokal, der smyger sig tæt omkring en. Som dug på en teltdug. Ebbe Frej, fra de engang så populære Epo-555, leverede en fornuftig indsats bag trommerne. Men indtrykket af, at My Evil Twin først og fremmest er et studie-band, stod allerstærkest efter de lidt mere end 40 minutter på Pavilion Junior.
For hvis du forestiller dig Erlend Øyes Whitest Boy Alive uden den forlegne udadvendthed og et friskt minde om, hvordan de clubber på Berghain, så har du en nogenlunde god idé om, hvor afkræftende det var at opleve My Evil Twin. “It’s Coming Back to You” er ellers et ganske godt nummer, men på scenen mangler bandet at finde ud af, om de gerne vil festen, farverne eller den blege fornøjelse.
My Evil Twin formår dog at skrive ganske fængende popsange, der placerer sig i krydsfeltet mellem New Order, A-ha og de bands, de respektive medlemmer har baggrund i (Lupus og Epo-555). Og et par stykker af dem nåede de da også ud i teltet med. Måske var det bare den enlige gråvejrstime, der lagde en dæmper på publikum? Jeg tror det desværre ikke.
Selv publikum iført den stædigt insisterende »DET ER FOR VILDT«-T-shirt fra Tiger-butikkerne lod til at være svært uimponerede. Måske var det manglen på relevans, der trak sig sammen over festivalpladsen tidligt tirsdag aften?
