Nyheder

Sufjan Stevens udgiver ny ep ud af det blå

Med fornem sangskrivning, enorm kompositorisk vælde og ikke mindst stort anlagte konceptalbums om amerikanske stater, skrev Sufjan Stevens sig i sidste årti ind i de musikalske historiebøger som en moderne fornyer af den efterhånden gennemtærskede singer/songwriter-genre.

Sidst han gav lyd fra sig var i 2005, hvor han udgav det mesterlige Illinoise, men siden da har der været utrolig stille omkring Sufjan Stevens. I fredags blev stilheden imidlertid brudt, da en ny ep bestående af otte sange blev lagt til download online. Titlen er All Delighted People, og den kan lige nu streames i sin fulde længde ovre på mandens egen Bandcamp-profil, hvor det desuden også er muligt at købe ep’en i mp3-format.

Forneden ses tracklisten, og til højre ses coveret.

All Delighted People:

01 All Delighted People (Original Version)
02 Enchanting Ghost
03 Heirloom
04 From the Mouth of Gabriel
05 The Owl and the Tanager
06 All Delighted People (Classic Rock Version)
07 Arnika
08 Djohariah