Skotske Glasvegas er tilbage med opfølgeren til det anmelderroste selvbetitlede debutalbum fra 2008, og Euphoric /// Heartbreak \\\ præsenterer dem som et band med store armbevægelser og en tyngende tankegang.
Man skal som lytter være indstillet på en altoverskyggende seriøs tone, for ellers falder noget af lydbilledet til bunds, fordi det har en tendens til at blive for alvorligt og hjerteknugende. Albummets alvor giver sig til kende gennem pompøse og højtrækkende instrumentelle affærer, som specielt findes i numre som “Shine Like Stars”, “Whatever Hurts You Through the Night” og “Stronger Than Dirt (Homosexuality pt.2)”, mens “The World Is Yours”, “You” og “Dream Dream Dreaming” er karakteriseret ved en mere ligetil rock-attitude, der alligevel ikke helt kan undslå sig det højtravende islæt.
Lange voluminøse guitarpassager præger lydbilledet og er med til at strække det til højere luftlag, samtidig med at selv samme lydlige element til tider trækker mod bunden, da det netop har det med at blive en smule for storslået. Seriøsiteten i Glasvegas’ musik er ikke til at tage fejl af, og med produceren Flood bag sig kaster de sig ud i arrangementer, der vælter dig bagover, men også samler dig op igen. Flood har tidligere arbejdet sammen med Nine Inch Nails (The Downward Spiral) og Smashing Pumpkins (Mellon Collie and the Infinite Sadness), og med denne viden med sig er det klart, at Glasvegas følger efter i samme sørgmodige og dystre musikalske fodspor.
Glasvegas bevæger sig på en kant, hvor de konstant truer med at kaste sig i afgrunden, og med James Allans vokal tager det til tider overhånd og bliver ikke kun en smule sørgeligt, men nærmest patetisk. Allans vokal er skinger og nærmer sig det nasale, og det virker, som om han lægger en ære i at bruge dette element i vokalanvendelsen. Derfor når man som lytter også til et mætningspunkt, hvor Allans hjertesorg bliver til hjertekvababbelser, og medfølelse bliver til medynk. Selvom Allan har en god vokal, gør linjer såsom »You don’t need me as much as I need you« fra “The World Is Yours” og »I’m stronger than dirt« fra “Stronger Than Dirt” ham til en tudeprins, og det får en gang imellem lytteren til at ramme smertetærsklen, fordi der mangler variation i Allens stemmeføring.
Dette til trods er det dog svært ikke at lade sig rive med i den malstrøm, Glasvegas har skabt. Hvorvidt man ser Euphoric /// Heartbreak \\\ som den lysende perle i det dybblå hav eller som en del af det selv samme mørke, der omgiver det, er op til den enkelte lytter.
