Thulebasen er snart her, der og alle vegne.
På Pop Revo i slutningen af april, Spot i maj, Roskilde Festival og Copenhagen Jazz Festvial i juli og inden længe også både Sejerø Festival og Alive Festival i august.
At de samtidig får tid til at lave musikvideoer, kan være lidt af et mysterium, og heldigvis har Malthe Fischer fra Oh No Ono og Eleanor Bock Lund hjulet med den nye video til Gate 5-nummeret, “Monster”. Som vist i øvrigt handler om at være forelsket, hvis jeg ikke husker helt galt fra koncerten til Pop Revo.
Fischer og Lund har klippet, redigeret og lavet effekter til den negativfarvede video, der er overrandt af oversize og undersize dyr, alskens frugt, der (næsten) indtages, eksplosioner og masser af optagelser af bandet, der spiller. Thulebasen har selv stået for filmningen, og ifølge canadiske Straight.com er videon det smarteste på kloden lige nu. I øvrigt kalder hjemmesiden Danmark for ‘det nye Island’, som kan synes som en paradoksal udsigelse på utallige planer.
Så det er jo bare om at kaste sig ud i det – hav en rigtig dejlig fredag!