Konkurrencer

Vind billetter til fredagens Summer Nights med bl.a. Tennis

Skrevet af Redaktionen

Er du vild med 50’er-sommerpop, og har du ingen planer på fredag? Så skynd dig nærmere, og børst sandkornene af sommernallerne. Der er tre gange to billetter til Summer Nights på højkant. Men du skal være hurtig.

Var du vild med Best Coasts Crazy for You, så er du helt sikkert en kat efter Denver-duoen Tennis.

Surfpopbandet, der består af ægteparret Alaina Moore (vokal, keys) og Patrick Riley (guitar), udgav i starten af 2011 debutalbummet Cape Dory, der er fyldt med feelgood-sommersurfpop som taget ud af et soundtrack til sen-50’erne/start-60’erne. Sukkersødt og fængende som lydlig candyfloss, der bliver hængende i ørerne og klistrer en anelse på nallerne. Du kan lytte til knipsehittet “Marathon” fra Cape Dory her.

Kom til aerobic-lektion med Tennis på fredag.

Nu kan selvsamme naller komme i kontakt med koncertbilletter til konceptet Summer Nights (på Vegas Ideal Bar), der ud over Tennis byder på tyske Zulu Pearls, det danske band Pil & Liv samt fire dj-sæt nu på fredag.

Tennis har for nyligt lagt et nummer tilgængeligt til fri download, og selvom nummeret ikke optræder på Cape Dory, så er det ikke spritnyt – det er nemlig et cover af Brenda Lees “Is This True” fra 1964.

“Is It True” havde en ung Jimmy Page – der senere dannede Led Zeppelin – på guitar og blev produceret af den britiske producer Mickie Most, der også producerede for bl.a. The Animals, Donovan, Suzi Quatro og Herman’s Hermits. Brenda Lee selv er i dag 66 år og formentlig stadig omkring de 1,45 meter høj – en højde, der sammen med hittet “Dynamite” fra 1957 i øvrigt gav hende kælenavnet ‘Little Miss Dynamite’. Hendes bedst kendte hits er formentlig “I’m Sorry” fra 1960 og så et både elsket og hadet julenummer fra 1958.

Nummeret, der skal gættes, er et traditionelt amerikansk julehit og er skrevet af Johnny Marks, der – på trods af jødiske rødder – er manden bag klassiske julehits som “Rudolph, the Red-Nosed Reindeer” og “I Heard the Bells on Christmas Day” med julegiganten Bing Crosby som leading crooner. I dag er Brenda Lee-julehittet nok mest kendt i en udgave med bl.a. Kim Wilde, og hvis du har lagt to og tre og fire sammen, så send dit svar til Undertoner inden på torsdag den 14. juli, og håb på at få dig selv og en ven skrevet i døren i Ideal Bar nu på fredag. Der er tre gange to billetter på højkant.

Vinderne er fundet.

 

 

Leave a Reply