På en årstid, hvor den bidende vinterkulde forsøger at få sit tag i enhver, og de mørke morgener inviterer én til at putte sig ekstra dybt i dynerne, er det for de fleste ikke nyskabelse og kreativitet, som står øverst på listen. Dette gælder dog ikke for Kate Bush, der efter at have rundet en alder af 53 er tilbage med albummet 50 Words for Snow. Et konceptalbum med sneen som dominerende tema tekstmæssigt såvel som lydmæssigt, eftersom det årstidsprægede lydbillede opbygges på fundamentet af blidt faldende og indimellem voldsomt fygende sne. Forunderligt og på grænsen til pladderpoetisk lyder det, men netop pga. “Wuthering Heights”- ikonets karakteristiske klang forenes den dalende sne og Bushs vokal i en højere enhed, der tryllebinder lytteren i et stemningsfuldt vintereventyr.
Eventyret indledes på blideste vis med skrøbelige pianokompositioner, der som de fineste snefnug daler ind i lytterens øregange for blot at forkæle og formidle smukke og dramatiske vinterberetninger om en fortællers ønske om at redde en yeti, om et snefnugs liv og om et sjældent set spøgelse ved søen Tahoe. Emner, der ved første øjekast kan synes mærkværdige, men på 50 Words for Snow kommer beretningerne til sin ret, idet Bush formår at skabe kompositioner, der netop smelter sammen med historierne og skaber storladne såvel som skrøbelige stemningsbilleder. Dette lykkes især pga. Bushs fornemmelse for komposition og sangteknik, hvor det skal understreges, at selvom den mystificerede artpopdronning har rundet de 50, formår hun registermæssigt at navigere med en misundelsesværdig kontrol.
Kombinationen af stemningsfulde vinterberetninger og et lydbillede, der når stormfulde højder, ses især på pladens mesterværk ”Misty”. En knap 14 minutters jazzopbygning bestående af Bushs legende lette piano-feeling samt Steve Gadds nænsomme perkussion, som under nummerets snedække skaber en hviskende puls. En muligvis lidt krævende opbygning som, ikke desto mindre, er et klokkeklart bevis på hvordan Bush’ vintereventyr – her beretningen om en passioneret nat med en snemand – bliver vækket til live.
Hvor pladens første del domineres af blidt piano og strygerarrangementer, består anden del af bandprægede, pompøse kompositioner som nummeret ”Snowed in at Wheeler Street”, hvor Bush får følgeskab af Elton John. Et nummer, som på trods af sin teatralske afslutning stadig formår at skabe en intens beretning om to forhenværende elskende, der ved et tilfælde sner inde og herigennem genoplever deres glemte kærlighed.
Ved første gennemlytning kan 50 Words for Snow forekomme en smule uoverskuelig, men hvis man tager sig tid, vil man opdage, hvordan albummet hypnotiserer og fanger én i et smukt, snedækket eventyr. Et eventyr fri for indieinspireret lo-fi og hardcore elektroniske fornemmelser, men rig på rendyrket musisk genialitet, der frigør sig fra tidens trends.
