Med pikante sangtitler som “I Want to Be Your Alpha Male” og “BadAss PussyLover”, ekstravagante outfits samt eksplosive beats drysset med hidsige, forvrængede synths henvender det danske electronica-band Ignugs debut-ep, Massdebate, sig ikke til de allersarteste sjæle.
Nogle vil sikkert kunne genkende nummeret “A Kiss With Pizazz”, der i 2010 vandt P3’s Karrierekanon og i oktober samme år figurerede som Ugens Uundgåelige. Det London-baserede Ignug er derudover kendt for et misundelsesværdigt og næsten overskruet energiniveau under live-optrædender, hvor drengene med de funky kunstnernavne, Ruby Renaissance (forsangeren Tarek Sidki), Tom Budiansky, Project 251, Mingo Starr (hvem skulle tro, der fandtes flere mulige afledninger af den oprindelige Starrs navn?) og Ace Connor pisker en feststemning op som få andre. Undertoners egen Mikkel Arre gav således Ignugs koncert på Roskilde Festivals Pavillon-scene i 2010 5½ U’er for et set, der formåede “for hvert nummer at sende det godt fyldte telt et skridt tættere på ekstasen”.
Ignug udgiver angiveligt sit debutalbum i efteråret 2012, og ep’en betegnes som en smagsprøve på, hvad der er i vente.
Massdebate føles faktisk lidt som at blive bidt i anklerne af en mystisk men festlig krydsning mellem Superheroes på speed, en seksuelt opstemt (pardon my French) Michael Jackson og Prince med en underligere hårdag end normalt.
Ep’en indeholder en del uhøflige fraser, seksuelle referencer og Prince-klynk i massevis, eksempelvis når Sidki på “Peekaboo” elegant krænger stemmen op i de højere og hysteriske luftlag. Undertegnede faldt især pladask for “The Power of Truth”, men faktisk er der næppe et nummer på Massdebate, der ikke indeholder et fængende omkvæd. Og selvom jeg må være ærlig og sige, jeg ikke ret tit er at finde til electronica-fest i fuldt disco-outfit, er jeg helt med på den. Ignugs beats er rettet direkte imod dig, som en .44 Magnum i glimmerudgave med neonfarvede patroner. Omtrent som når den onde cowboy for morskabens skyld skyder efter den gode cowboys fødder for at få ham til at danse for sit liv, går ep’en lige efter haserne og dansehåndtagene, så man ikke kan hverken sidde eller stå stille.
Ignug beviser i øvrigt, at de ud over hårde, dansable beats også kan præstere en decideret sjæler. Generøst svøbt i harpe og strygere smyger “Sucker for Love” sig som ren sukker i øregangene. Det er simpelthen, som om alt, hvad Prince og Michael Jackson har udgivet af ømme kærlighedssange fra midt-80’erne til midt-90’erne, er destilleret ned til 3.34 minutters intim falset serveret på den blødeste 80’er-pude i pastelfarvet satin, man overhovedet kan forestille sig. Intet mindre end genialt skruet sammen.
Massdebate er en ret helhedspræget oplevelse, der egentlig i sin reneste form sjældent byder på mere end det, den er: velskrevne og dansable popsange, der i høj grad bæres af en yderst ferm vokalist, som uden tvivl har nørdet de største soul-, pop- og r’n’b-klassikere for at nå frem til sit ganske imponerende og selvsikre niveau.
Det fungerer, og det pirrer, gør det. Intet mindre. Ep’en skal nok få op til flere fester til at vare til lidt længere ud på natten. Man efterlades alene på dansegulvet; auditivt gennempryglet, men sært tilfredsstillet. Hvis tanken om blandingen mellem en adræt vokal, hvor talentet som sagt rækker betagende langt, kradsende synths og hidsige club-beats i en intelligent mixet, neonfarvet symbiose gør dig bare en smule blød i knæene, kan du roligt anskaffe dig Massdebate. Og ikke mindst sikre dig en billet til den næste Ignug-koncert nær dig, så du med egen krop og sjæl kan opleve denne emanciperende synth-cocktail live.
