Det er ikke hver dag, man tænker over det, men rent faktisk er narhvalen et meget interessant dyr. Såvidt jeg ved, er det den eneste hval, der har noget så åbenlyst fjollet som stødtænder – eller rettere stødtand, da kun én ud af 250 får to af dem. Et to-tre meter langt, mærkværdigt horn, der gror ud af hvalens hoved. Denne underlige, enhjørningagtige hval lever kun i det arktiske område og skulle efter sigende være et yndet mål for især grønlandske jægere. Samtidig er narhvalen et af de få dyr, der er mere sårbare over for den globale opvarmning end isbjørnen.
Men nok om det. Og så alligevel ikke, for narhvalen har faktisk også en rolle at spille på Small Time Giants nye ep, Six Shades of Heart. Men inden vi når så langt, skal vi lige hæfte os ved pladens åbningsnummer, ”Politics”. Det indledes på bedste postrockmanér: Langsomt og drømmende, inden Miki Jensens specielle, nasale vokal lige så stille toner frem. Kort derefter høres George W. Bush fortælle, at krig mod ondskaben skal sikre verdensfreden, og efter det høres korte brudstykker fra taler af både Martin Luther King og Ronald Reagan. Ikke så lidt at få klemt ind på kun halvandet minut. Herefter kommer narhvalen igen ind i billedet på nummeret ”A Narwhale Among Harpoons” – et ganske dystert nummer, der kører lidt ensformigt i ring om omkvæddet »You’re a harpoon / And I’m a narwhale« underbygget af atmosfærisk shoegazerguitar.
Over de efterfølgende to numre, ”Profit Singer” og ”Ones And Zeros”, bliver man så småt opmærksom på én af udfordringerne på denne plade: Miki Jensen har en meget speciel vokal, der går på line mellem det lyse og det nasale. Vokalen fremstår ofte meget monoton, og kombineret med den nasale sang kommer den lidt til kort og især i de passager, hvor musikken mere eller mindre forsvinder i baggrunden.
Klart mest opløftende på Six Shades of Heart er “Heart Shaped Pillow”. Langsomt opbyggende med akustisk guitar, over hvilken vokalen denne gang fremstår længselsfuld og samtidigt langt mere sikker. Cirka midt i nummeret skifter det helt karakter. Guitaren bliver mere rå og skrattende, og den omkringliggende lyd bliver mørkere, mere energisk og nærgående, mens det langsomt bygger sig op for til sidst at bryde ud i forvrænget rock. Det afsluttende ”RE: What a Wonderful World” kører meget i samme rille og er helt sikkert på højde med ”Heart Shaped Pillow”. Har man kendskab til The Shaking Sensations, vil man føle sig hjemme med dette nummer i ørerne. På dette sidste nummer klarer Jensens vokal sig igen fint og passer flot sammen med resten af musikken.
Selvom jeg har nævnt et par problemer med vokalen på denne plade, har den bestemt også sine gode sider. Jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke, om ikke musikken ville klare sig mindst lige så godt eller bedre, hvis den stod for sig selv. Rent musikalsk har Small Time Giants masser at byde på, men det er, som om det ikke kommer fuldstændigt til udtryk i denne omgang.
