Plader

Michael A Grammar: Vitamin Easy EP

De fire gutter, der sammen står bag indietronica-bandet Michael A Grammar er kun 19-21 år gamle. Alligevel klinger deres debut-ep Vitamin Easy modent og velafbalanceret, og selvom den savner lidt energi, lover den godt for Nottingham-kvartettens fremtidige vej mod stjernerne.

Psykedelisk. Meditativt. Abstrakt. Storladent. Langsomt. Tænksomt. Det er ikke svært at finde ord, der beskriver Nottingham-baserede Michael A Grammars musik. Og det er som regel et godt tegn.

Her har vi fire unge mænd, der ved, hvor de vil hen med deres lyd og image. Med et bandnavn hentet fra en Broadcast-sang og fire numre, der klinger af krautrock, shoegaze og psykedelisk indietronica, placerer Michael A Grammar sig midt i en begyndende bølge af bands, der søger efter nattestemninger, berliner-beats, lag-på-lag og vokaler så dybe og mørke, at en gennemsnitlig mandevokal i sammenligning ville blive stemplet som tøset.

Bandets sange er skrevet og produceret over en sommer af barndomsvennerne Joel Sayers og Frankie Mockett. Det er da også helt tydeligt, at Vitamin Easy er resultatet af mange timers eksperimenterende leg med lyd i garagen og på drengeværelserne. Alligevel hæver udgivelsen sig en del over gymnasieband-niveauet med et sofistikeret lydbillede, der aldrig forfalder til effektkaos og stilforvirring.

Vitamin Easy er en kort fornøjelse – blot 19 minutter. Det er altså ikke lang tid, man har til at lære bandet bedre at kende. Til gengæld kan ep’en efter sigende forventes at blive opfulgt af en hel serie af ep’er, der alle skal udgives i 2012. Således fremstår Vitatmin Easy mere som en slags smagsprøve på, hvad vi skal høre fra bandet i fremtiden, end et egentligt selvstændigt værk.

Fordelen ved en ep er, at den kan give et hurtigt indblik i, hvad et band kan og ikke kan. Det kan på den måde være et overskueligt sted at starte for en ny lytter. Men faren er, at man på det ret begrænsede antal minutter, man har til rådighed, ikke får vækket lytternes interesse nok til, at de hopper med på vognen i fremtiden. Og det er her, Vitamin Easy har sin største svaghed.

For det lyder jo godt. Men når man kun har fire numre til at vise, hvad man kan, skal der altså skrues mere op for energien, for idéerne. For det meste holder bandet sig på den rigtige side af den noget udflydende grænse mellem det smukt sløve og mediterende og det kedeligt passive. Men når man som lytter har fanget konceptet, bliver man aldrig udfordret på det. Og så er det, at man taber koncentrationen. Musikken glider i baggrunden.

I virkeligheden vil mit gæt være, at musikken fungerer bedre live. For numrene kan sagtens bære en mere rå og upoleret lyd, og guitaren, der ellers virkelig løfter ep’en, ville om muligt komme endnu mere til sin ret her.

Bandet rammer faktisk lidt af dette i “All Night, Afloat”. Nye lyttere kan begynde her er efterhånden en afdanket vending, men i dette tilfælde passer den rigtig fint. Nummeret er en del mere uptempo og rocket end de andre, vokalen er perfekt tilpasset i lydbilledet, uden at den drukner, guitarriffet lyder lækkert, og dynamikken er dejligt afvekslende. Der er en del krautrock a la Neu!s “Hallogallo” over lyden, og det klæder bandet godt.

Nå. »Take it easy on youself« (“Upside Down”) messer bandet fra min højtaler, og det tror jeg, jeg vil gøre. Og lade de helt store stjerner vente, til vi har fået en lidt større bid af kagen fra Michael A Grammar. Men stor respekt for en dygtig debut, der forener berlinerkrautrock med drømmende engelsk indietronica.

Jeg vil krydse fingre for, at efterfølgerne holder niveauet og derudover giver lidt mere slip og lidt mere gas. Uanset hvad kan det blive spændende at følge Michael A Grammar fremover, så giv den et lyt og »take it easy on youself, till you feel easier than hell«.

★★★★½☆

Leave a Reply