Plader

Whores & Thieves: Anti Echo Chamber

Skrevet af Andreas Overgaard

Whores & Thieves’ debutplade byder på god, gedigen rock ‘n’ roll uden så meget pis.

I en tid, hvor overproduktion og polerede lydflader dominerer mainstream-rocken, er det nu engang forfriskende med bands, der benytter sig af en mere traditionel optagelsesproces. Esbjerg-kvintetten Whores & Thieves udgav tidligere på året ep’en The Ugly Truth og er nu er klar med debutpladen Anti Echo Chamber; en plade, som har en anderledes sangskrivningsproces og produktion end meget af tidens rock. Konceptet er simpelt: Sangene skrives over et par bajere, og når det lyder fedt nok, trykkes der ”optag”. Længere er den ikke. Ikke noget med nogle auditive plastre i form af autotune, pitch correction eller lignende; kun rendyrket rock’n’roll uden så meget pis.

Den tilgang til musikken er noget af et sats. For det kræver jo en vis musikalsk kunnen at kunne skabe et helt album på denne måde – og få det til at lyde godt, ikke mindst. Det lykkes overraskende godt for Whores & Thieves, der over hele Anti Echo Chamber veksler fint mellem de poppede melodier, den tunge rock og de skæve tiltag.

Genremæssigt bevæger bandet sig fra 70’er-rock’n’roll til støvet bluesrock med en dosis americana/country-stemning lagt oveni (hvilket f.eks. dukker op i form af banjo i “Old Engine”). “Digging Holes”, der åbner pladen, har et fedt, tungt og skævt groove og giver en god introduktion til Anti Echo Chamber: über-traditionel sangskrivning med original, legesyg udførelse. De fuzzende guitarer dominerer lydbilledet, da frontmand Christian Bonde er lagt lidt lavt i mixet forhold til instrumenterne. Dette giver for eksempel associationer til Joshua Hommes vokaler på Them Crooked Vultures’ eponyme plade.

Produktionen er knasende tør og sprød, og det er faktisk svært at tro, at pladen er selvproduceret uden hjælp fra en tredjepart. Bands, der udgiver noget uden hjælp eller input fra en producer eller lignende, løber ofte den risiko, at pladen bliver en masse af usammenhængende idéer, men denne forbandelse er Whores & Thieves heldigvis sluppet fra. Der er stadig steder, hvor der kunne strammes op, og der savnes lidt originalitet i sangstrukturen, men det er nok ret naturligt, når bandet følger det koncept, de nu engang arbejder ud fra.

Anti Echo Chamber er stilren, men skæv. Den er både støvet, upoleret og melodiøs. Det hele er hørt en million gange før, men nu har rock’n’roll og originalitet heller ikke gået hånd i hånd i mange år. Er man til rock’n’roll på gammeldags manér, giver Anti Echo Chamber derfor mange gode bud på, hvorfor man skulle vælge at bruge 37 minutter i selskab med Whores & Thieves.

★★★★☆☆

Leave a Reply