Gennem Isis‘ 13 år lange karriere skabte bandet sig et navn som et af de allerstørste inden for postmetal-genren. Selvom de 13 år kun bød på fem fuldlængdealbums, er flere af dem, såsom Oceanic fra 2002, Panopticon fra 2004 og ikke mindst In the Absence of Truth fra 2006, at betragte som hovedværker inden for genren.
Bandet gik i opløsning i 2010, og Temporal samler op på uudgivne numre, b-sider og demoer. Selvom kvaliteten af den slags tilbageskuende udgivelser ofte kan være tvivlsom, formår Temporal at komme ud over dette problem og disker op med guld til hardcorefans af Isis.
Første album indeholder først og fremmest demo-udgaver af blandt andet “Threshold of Transformation” og “False Light”, men gemmer også på det hidtil uudgivede “Grey Divide“. Nummeret strækker sig over mere end 16 minutter og blev oprindeligt indspillet helt tilbage i 2001, men har samlet støv, indtil det blev mixet til denne udgivelse.
“Grey Divide” starter ganske sagte med et par halvsløve guitarer, der tilsat lidt trommer slæber sig af sted de første par minutter. Herefter bliver billedet kun tungere og mørkere, efterhånden som den tørre, forvrængede guitar for alvor gør sit indtog. Tungt som en vinterdepression, men samtidig både atmosfærisk og levende. “Grey Divide” viser med al tydelighed, hvorfor Isis betragtes som værende et skridt over næsten alle andre postmetalbands.
Dette posthume dobbeltalbum må i det hele taget siges at være alt andet end et halvhjertet forsøg på at give noget til de trofaste fans. Tværtimod giver Temporal mere end to timers musik, der trods en status som b-sider og demoer langt hen ad vejen er fuldt på højde med forrige albumudgivelser.
Andet album starter med et cover af Godfleshs ”Streetcleaner”, et dundrende hårdt nummer, hvor den originale intro er blevet droppet og afløst af en nærmest manisk energi, der breder sig fra første til sidste sekund. Det er dog det 12 minutter lange “Holy Tears“, første gang udgivet i 2008, der er perlen på dette album.
“Holy Tears”, der her er remixet af Thomas Dimuzio, fanger meget af essensen i Isis’ musik. Det hele starter med en god tung heavy-metal-guitar, som om vi kom ind midt i nummeret. Den underliggende vokal skifter periodevis til growlende utydelighed, inden musikken efter halvandet minuts tid falder sammen om sig selv og levner et dystert lydunivers. Herfra bygger Isis langsomt mørket op om det ensomt spillende klaver, der får tilført fjerne og tonstunge guitarer og trommer, før det igen for alvor bryder ud. Igen brager et fænomenalt stykke benhård metal ud af højtalerne, inden lyduniverset endnu en gang langsomt dør ud og efterlader lytteren et endnu mere mørkt og klaustrofobisk sted, der bringer klare minder om underlægningen til en David Lynch-film.
Temporal er værd at give sig i kast, uanset om man er gammel fan eller oplever bandet for første gang. Men som det altid er tilfældet med Isis, er det langtfra easy listening. Det er en plade, der kræver noget af lytteren.
