Ord og Trommer – alt er trommer

 

Ord og Trommer  indretter sig efter forholdene. Da de i marts 2012 spillede på LiteraturHaus på Nørrebro, kunne Klaus Q Hedegaard ikke slå så meget på lilletrommen, og Morten Søndergaard  måtte ikke bruge så meget bas på sin Kaoss Pad, for det var forholdene i den nedlagte kirke simpelthen ikke til.

På Roskilde Festival 2012 spillede de så på Campingscenen som en del af arrangementet ‘Forfatterskabet på Roskilde’ – og det efter en noget rodet omgang, hvor Jens Blendstrups Frodegruppen 40 var blevet aflyst i sidste øjeblik, da Roskilde havde vurderet, at deres koncept var for meget musik og for lidt litteratur. Og netop forholdet mellem musik og sprog, ord og trommer virker som et oplagt afsæt til en samtale med Q og Morten. Til formålet har intervieweren derfor fremstillet en pose med ord, som de to trækker på skift. Ordene danner påstande, der kan be- eller afkræftes.

Q starter seancen og trækker to sedler.

»Ord og trommer er… trommer! Helt genialt spørgsmål. En af de måder, vi sætter de her værker i gang på, er ved, at Morten læser et digt op – det er ordene – og jeg begynder at spille trommer. Morten manipulerer ordene, så de bliver en del af trommerne og en del af rytmikken, og i en slags digtopløsning ender det hele ligesom med at være trommer. Det er meget instinktivt, når man er i det. Når toget kører, så gør man det, der er naturligt. Der findes ikke noget mere primitivt end en puls.«

Morten udbryder: »Man kan ikke lade være med at danse!«

Repetition er sprog

Måske en kortere introduktion til samarbejdet mellem digter Morten Søndergaard og trommeslager Klaus Q Hedegaard er på sin plads. Morten Søndergaard har udgivet et utal af bøger, bl.a. “Vinci, senere” (2002) og “Et skridt i den rigtige retning” (2005), der begge blev indstillet til Nordisk Råds Litteratur Pris, og desuden konceptet “Ordapotek” (2010) til en kunstudstilling om sproget og sprogets love.

Klaus Q Hedegaard var trommeslager og sangskriver i det hedengangne Tiger Tunes (det skal jo nævnes) og er nuværende trommeslager i Marybell Katastrophy, Beta Satan og The Malpractice. Han har desuden mixet og produceret Christian Hjelms solodebut Før vi blev lette (2012), er sangskriver i Beta Satan og producerede Figurines’ Skeleton (2005).

Tilbage til Roskilde 2012, hvor Morten Søndergaard trækker de næste to sedler.

»Repetition er… sprog. Det er næsten filosofisk,« siger Søndergaard og fortsætter:

»Denne sætning er rigtig. Vi gentager jo hinanden. Mor peger på en hest, og faren peger på en hest og gentager deres lyde. I vores sammenhæng er det jo en slags sprog, vi er i gang med at udvikle, og som i den grad baserer sig på repetition. Jeg prøver at læse et digt op, men stopper mig selv og venter på, at Q’s maskine skal gå i gang. Han er jo et kraftværk, der på en måde sender strøm tilbage i mine maskiner.«

»Det, der er fantastisk ved gentagelser, er, at de på en måde tømmer sprog. At det holder op med at være det, det plejer at være – nemlig en kanal til at transportere betydning – så peger det på sig selv, hver gang det gentages. Så glemmer man dets betydning, og ordet bliver til en mærkelig lyd. I dag skete det ved ordet ‘gik’. Det blev pludselig til sådan en mærkelig, maskinel lyd.«

Maskinen Q tager over:

»Nogle gange opstår der også nye ord, hvis der er tre-fire stavelser, der havner inde i et loop. Det meste af det er volapyk, men nogle få gange er det et ord, man i hvert fald kan tvinge til at være et andet ord. Jeg sidder jo i virkeligheden og lytter efter det, vi kalder loop-punkter, og i den proces hører jeg noget vrøvl, der skal give en eller anden rytmisk mening. Nogle gange skaber digtet et helt nyt ord, der ikke var i digtet, og mange af de ord holder vi ved, når vi spiller senere på et nyt sted.«

»Tit er det noget, Q har sagt, fordi han er sådan en sprogmaskine,« fortsætter Morten Søndergaard. »Det er lige så meget Q, der har ord, som det er mig, der har ord. Det er ikke en ordløs kommunikation, vi har, det er mere en måde at tale på.«

Hvad er rytme?

Ord og Trommer spillede som sidste act på Forfatterskabet, der på Roskilde Festival 2012 befandt sig ude i campingområdet ved tårn L og var bygget op som en dome. Med mudder omkring. Hen over opvarmningsdagene kunne man bl.a. opleve Hvedekorn-digtere, debatarrangementer og så de dér fusionsoptrædener med She’s a Show, Stolz  & Fritjof og Ord og Trommer. Der også går under navnet Q & Morten Søndergaard.

»Et kvarter før vi skulle på, stod vi herude bagved, og da opstod ordet ‘slagord’ som en omskrivning af Ord og Trommer,« fortæller Q. »Så snakkede vi om, hvad slagord for eksempel er for noget. Det er jo det, publikum oplever: ikke musik, men slagord. Det er ord som ‘tak!’ og ‘pik!’ og ‘fuck!’…«

Q og Morten griner, og Morten uddyber:

»Slagord det er jo også, hvis nogen skriver ‘demokrati’ eller ‘frihed’. Hvad fanden er frihed? Det er tomme ord, fordi de er gentaget så mange gange, det bliver til nogle mærkelige sproglige skaller, der ligger rundt omkring i verden. Ord bliver jo også ødelagt af at blive brugt, og slagord er et rigtig godt eksempel. Vi må lave en koncert kun med slagord, det kunne jeg rigtig godt tænke mig.«

Q tager to sedler fra posen og læser op:

»Hvad er… rytme? Nu skal jeg jo forestille at være sagkyndig, og det nemme svar ville jo være, at rytme kun er repetition. Men det er jo løgn. Hvis man skal forestille at være en nogenlunde avanceret trommeslager, så er der mange andre ting, der er rytme. Men det ligger i virkeligheden i sammensætningen af audiopeaks, det vil sige alle de steder, lyd slår ud. Man siger ofte, at rytme er lig med puls, men det er en almen misforståelse.«

Hvad mener du med puls?

»Noget, der kan holde det sammen. Det, man kalder beats per minut,« siger Q, og Morten fortsætter:

»Man kan sige, det er en slags forventning. Rytmen er en forventning om, at slaget kommer igen dér med samme afstand.«

»Puls kan opstå i rytme, og jeg leder ofte efter en puls i Mortens gentagelse af ord, men jeg kan også finde på bare at spille til det, jeg kan forstå som rytme. Det hedder i virkeligheden polyrytmik, hvis du ikke oplever pulsen. Alt, hvad Morten giver mig, er stort set polyrytmik. Jeg skal gå ind i det her virvar af repetition og ord og skabe en puls. Hvis Morten så fra starten af laver noget med puls og siger ‘go-go-go’ eller ‘tak-tak-tak’, så er det min fornemmeste opgave at bryde pulsen. Vi skifter til at have rollen som den, der er flagrende og den, der er den faste del«.

Morten Søndergaard: »Digte er jo tit bygget op omkring en rytme, og digtets rytme møder så din rytme i et slags interferensmønster. Jeg har det allerbedst, når Q går i gang. Det er det bedste, når du går i gang. Man kan læne sig tilbage i den her bløde, kæmpe mur, som jeg ved, holder. At læne sig op af noget trygt, det er sådan, jeg har det. Det kan godt være, jeg undervejs bliver utryg, men så skal jeg selv sende noget tilbage i muren, som gør det interessant.«

Pludselig stiller en mand sig op på den scene, som Ord & Trommer netop har forladt, og stiller sig til at skrige en lille, hjemmelavet melodi. Han fortsætter i højere og og højere tempo, og vi kigger alle tre op mod scenen.

»Han er digter,« siger Morten Søndergaard. »En aarhusiansk, nej, aalborgensisk digter. Han gør det da meget godt. Når det nu skal være.«

Resterne af publikum klapper.

Ord og Trommer – Q & Morten Søndergaard – spiller koncert lørdag den 26. januar 2013 kl. 20.00 til et Lyd+Litteratur-arrangement på Biblioteket på Rentemestervej 26. Se mere her.