I år er der doneret pænt med plads til Afrikas kvinder på Roskilde Festivals program, og efter en imponerende koncert på festivalens første dag med Noura Mint Seymali, bød festivalens anden dag på malieren Khaira Arby – dronningen af ørkenrock.
Arby synger socialt bevidste sange om afrikanske problemstillinger som krig og omskæring af piger. De politiske budskaber endte dog med at stå i baggrunden til denne tidlige torsdagskoncert kl. 16 på grund af den naturlige sprogbarriere. I stedet fik publikum en flot opvisning i, hvordan ekvilibristisk ørkenrock kan lyde. Dronningen nød sin divastatus på midten af scenen, og tilpas nonchalant bevægede hun sig roligt rundt på scenen og spillede perkussion, når hun ikke sang. Det var ganske fint, men reelt set overstrålede de eminente musikere dronningen, når det desværre ikke var muligt at forstå sangenes lyrik.
De seks musikere leverede et dansabelt lydkaos, der virkede som en musikalsk legestue for de eminente musikere – samtidig med, at de spillede deres avancerede musik bemærkelsesværdigt stramt. Ofte blev numrene brudt op af overraskende breaks, der blot gjorde numrene endnu mere intense.
De to guitarister spillede endeløse riff oven i hinanden, og de smeltede sammen i en tyk og groovy guitarmasse. Det vækkede mindelser om Rolling Stones-guitaristerne Keith Richards og Ronnie Woods ditto. Publikum fik med andre ord lov til at opleve seks musikanter, der er så sammenspillet, at deres pulsslag må være identiske. Lig dertil den stolthed, der strålede ud af musikernes ansigter. En stolthed over at præsentere en kulturelt anomali for en håndfuld solbrændte festivalgæster.
Som koncerten udviklede sig, steg energiniveauet, og langsomt blev det mere og mere svært at lade benene stå stille. På et tidspunkt spillede bandet som om, de var besatte af vilde ånder, hvorfor de også havde publikum i deres hule hånd. Desværre tabte koncerten momentum mod slutningen, hvilket særligt kom udtryk i en reggaelydende sang, der stod som en tam kontrast til de mere dansable numre. Bandet havde sikkert lyst til at spille hele eftermiddagen, men de fleste blandt publikum har nok været ganske tilfredse med, at festen fik en ende, selvom den kom lidt for sent.
Målt mod Noura Mint Seymalis mirakuløse koncert dagen i forvejen, må dronningen Arby erkende, at hendes trone er truet, men endnu engang viste bekendtskabet med en af Afrikas kvinder sig som en ganske fremragende oplevelse, omend den godt kunne have været en anelse kortere.
