Gruppen The Internet, der har rødder i det toneangivende, californiske kollektiv Odd Future, er tilbage med nye toner, der følger op på r’n’b-succesen Ego Death fra 2015. I mellemtiden har gruppens medlemmer prøvet kræfter af med forskellige sideprojekter, men nu er de igen samlet for at bevise verden, at de stramme basgange ikke er lagt helt på hylden endnu.
Det står klart og tydeligt, at frontfiguren Syd har gennemgået et større musikalsk projekt for at finde sig selv siden Ego Death, og at de ellers flydende og lettilgængelige pop-produktioner er byttet ud med en mere alternativ tilgang til popmusikken, hvilket også kan høres på hendes flotte soloudspil Fin fra sidste år.
Og derudover står det også tydeligt, at Hive Mind er et sammensurium af forskellige stilarter, hvor gruppens medlemmer hver især skinner igennem med deres individuelle legesyghed. Pladen trækker på alt fra gamle motown-rytmer og funkede ska-basgange, der dog blandes op med en særlighed sårbarhed, så det ikke kun er de festlige toner, der trænger igennem. For eksempel på pladens første del, hvor særligt skæringen “Come Over” skinner igennem med sit indeledende boom-bap groove, hvor Syd’s vokal ligger sig som et ekko over de tunge rytmer og klingende guitarer: »Mmm but, I know what you like baby/ Can I come over, come over?«.
Et køligt og behageligt tosomheds-univers, hvor de festlige toner sættes til side til fordel for et mere sårbart indtryk. Også på “Stay The Night” bliver vi, som titlen indikerer, kastet ud i et køligt natteunivers, hvor tempoet er lavt og en ringende guitar klinger de sene nattetimer ind, alt imens frontfigur Syd langsamt fremstønner »Maybe you should stay the night / Why don’t you stay the night«. Begge numre befinder sig på pladens første del, som udstråler en mere sårbar nerve, og giver os et nyt og forfriskende indtryk af Syd som sangskriver. Sangene fremkalder en særlig natlig følelse, hvor modløsheden og kærlighedens længsel presser på. Dog med enkelte afstikker i bedste og velkendte The Internet stil, som for eksempel pladens anden skæring “Roll (Burbank Funk)” som foruden sin galoperende baslinje også ulmer mere af fandenivoldskhed end længselsfulde nætter.
De godt og vel 57 minutters musik fordelt på de 13 sange beviser tilsammen, at The Internet holder hvad de lover og ikke skuffer de trofaste fans, selvom Hive Mind tydeligt afviger fra resten af deres bagkatalog. Den legesyge tilgang til popmusikken er der dog stadigvæk, hvilket også er årsagen til pladens diversitet. Musikken er både nem at lytte til, tilbagelænet og fejende flot produceret. På denne plade er Syd og hendes kompagnoner ikke bange for at spænde ben for sig selv og prøve kræfter af med noget, der ikke er at spore på deres tidligere udspil. For eksempel på pladen anden del, hvor et nummer som “Next Time / Humble Pie” med sine næsten 6 minutter buldrer derudaf med adskellige temposkift, lydløse passager og tydelige vokalmanipulationer som kræver en særlig opmærksomhed fra lytteren, før det kan lykkes. På alle måder et nummer der viser, at gruppen ikke er bange for at udforske pop-musikkens alleryderste afkroge.
Der er på alle måder en masse musikalsk guf at hente, hvad end man håber på en naturlige viderebygning på 2015´s Ego Death eller noget helt andet. På Hive Mind beviser The Internet, at de ikke er bange for at skeje helt ud og dyrke pop-musikken på deres helt egen måde, dog uden helt at forlade deres lækre, velkendte RnB domæne.
