På Astral skaber Tugboat nedtursrock, der på glimrende vis indkapsler følelsen af håbløshed på en gråvejrsdag, gennem aggressive guitarstøj-sektioner og Andreas Halskovs hudløse vokal, samt en melodisk langsommelighed, der nikker til slowcore-pionere som Low og Codeine. Det er denne todelte struktur, der skaber fremdrift gennem numrene på Astral. På nummeret ”As If the Stains Still Appear”, vises det især hvordan støjen og eftertænksomheden triumferer i samspil med hinanden.
Tugboat er en forholdsvis ny rocktrio, oprindende fra Aarhus, og består af Jesper Moeslund, der ellers har figureret i ligeledes aarhusianske Murrude samt Urr og Blod, og Fabian Petri og Andreas Halskov fra Transit Pop. Her er det særligt sidstnævntes genkendelige, krængende vokal, der igangsætter gensynsglæden.
EP’en indledes med titelnummeret ”Astral”, hvor rammen for Astrals grånuancererede og eftertænksomme rockmusik sættes. Først giver langsommelige guitar-fraseringer sig til syne, hvorefter nummeret opnår en mere melodisk opbygning, end hvad der senere vil være tilfældet på EP’ens resterende numre. Iøjnefaldende på ”Astral” er, når Halskovs vokal gentageligt fraserer »Might come around«, hvilket danner klare associationer til nummeret ”Untitled” med amerikanske Interpol, hvis post-punkede udtryk bestemt ikke ligger fjernt fra Tugboats tunge og kompromisløse lydbillede. Endvidere, leder titelnummerets gennemgående langsommelighed tankerne hen på de førnævnte slowcore-pionerer, Low og Codeine. Astrals senere numre vil i særdeleshed henføre tankerne til Codeine, især pladen Frigid Stars fra 1990, der er et skoleeksempel på slowcore-genrens larmende langsomhed.
Båden flyder videre til den knap syv minutter lange ”We Built a Boat”, der indledningsvist læner sig op ad titelnummerets langsomme og melankolske udtryk. Dog må den melodiske eftertænksomhed hurtigt og konsekvent se sig erstattet af Halskovs enkeltstående, aggressive vokal, der bringer et tempofyldt virvar af punket trommespil og guitarstøj med sig. Strukturen, der fremtræder på ”We Built a Boat”, er grundstenen i Tugboats storladne lydunivers på Astral, der er præget af et konstant skift mellem melodisk langsommelighed kontra det aggressive, post-punkede udtryk. Men på ét nummer, hvor den todelte struktur ikke fremgår, er på EP’ens centrale nummer ”As If the Stains Still Appear”, der i stedet formår at skabe en samlet helhed af både støj, langsommelig slowcore og storladenhed, der kan simplificeres som værende ægte nedtursrock. På Astrals højdepunkt formår Tugboat virkelig at formidle store følelser. Her kan der hurtigt drages paralleller til byfællerne i aarhusianske Tilebreaker, hvori Andreas Halskov også figurerer, som også begår sig i at skabe følelsesladede, nedtursrockede kompositioner.
Dog er Tugboats lydbillede i fare for at komme til at hvile lidt for sikkert på Astral-numrenes strukturelle opbygning, hvor den varige todeling mellem det støjende og langsomme, bliver for forudsigeligt og konform. Dette er desværre tendensen på Astrals to afsluttende numre ”Home” og ”Sleep”. Men på trods af den konforme opskrift, skal numrene dog stadig hædres for deres eftertænksomhed, der især er tydelig gennem de krængende vokalfraseringer på ”Home”.
Skellet mellem det støjende og det langsomme i Tugboats lydunivers, og især sidstnævntes slowcore-elementer, bidrager til at skabe et visuelt udtryk, der er er præget af melankoli, grålige nuancer og håbløshed. Det københavnske pladelabel NESM Records, der har sørget for EP’ens fysiske udgivelse på bånd, beskriver Astral således: “[…] Astral consists of five intimate songs, which centers around failure to achieve fulfillment, broken love and emphasizes the feelings of neglect and growing up in a grey suburb”. Hermed står det billedlige udtryk på Astral meget klart; Tugboats lydunivers fungerer glimrende på dage, hvor grålige skyer hænger tungt, og hvor anonyme bybilleder og regnvejr er det eneste der pryder horisonten.
På debut EP’en Astral skildrer Tugboat kompromisløst et lydunivers, der trækker på det aggressive gennem storladen guitarstøj og Andreas Halskovs hudløse vokal, men som samtidig er akkompagneret af en melodisk langsommelighed, der i høj grad trækker på elementer fra slowcore-genren. Tugboats lydbillede står svagest, når det todelte udtryk bliver forudsigeligt, men det er bestemt ikke det generelle tilfælde på Astral. Tugboats nedtursrock egner sig som tro følgesvend på melankolske dage, hvor man har behov for at finde sig til rette i håbløsheden.
