Den 25-årige producer Fanny Wree Andersen, konstruerer velovervejet elektronisk pop, der sagtens kan agere lydbillede til sene, kolde nætter på mørke klubber, da hendes vokal har evnen til at agere både inkluderende og koldt distancerende. Bound formår dog for alvor aldrig at slå benene væk under lytteren, hvilket dog spår tvivl om, hvorvidt EP’en blot skal agere som mørkets dragende forfører, frem for at være en række pulserende electro-poppede ørehængere.
Fanny Wrees evner som producer, der milimeterpræcist formår at designe sine elektroniske udtryk, bliver tydeligt på nummeret ”Who?”, der indleder Bound. Atmosfærisk synth i samspil med Wrees skrøbelige vokal, bliver hurtigt akkompagneret af hårdtslående beats, der danner grund for nummerets fængende, repetitive refræn: »So tell me who do you love? / Who do you love? / Who do you love? / My love «. Indledningsnummerets poppede refræn vidner om Wrees talent for at producere velkonstrueret electropop, der er et gennemgående træk for EP’en.
Herefter får numrene på Bound lov til bevæge sig i adskillige konstellationer; i alt fra hip-hop-klingende beats til guitar-riff-imiterende synth, mens hendes vokal stilles fri til at udforske sit eget spændingsfelt ved konsekvent at svinge mellem lavmæle og mørk intensitet, hvor sidstnævnte er eminent udført på EP’ens eneste singleforløber og titelnummer, ”Bound”.
Selvom Wrees electropop vil finde et naturligt hjem i et dystert univers, er det ikke ensbetydende med, at Bound er en afdæmpet plade. Wrees intensive brug af hårdtslående beats sikrer EP’ens evne til at holde et fast greb om poppens puls, der indkapsler lytteren i skæringernes skygger. Wrees stringente fastholdelse af markante beats som et afgørende element i sin electropop, toner især toner frem på ”Moral”, der kan udgøre et udmærket soundtrack til sene nattetimer på dansegulvet, hvor man føler sig både fremmedgjort og alligevel dystert forført.
Dog er Bound ikke en udfordrende og nyskabende EP, der træder nye vande inden for den synthesizer-baserede electropop. Tværtimod er debut EP’en fra Fanny Wree en udgivelse, der konsekvent og kompetent bygger på den velkonstruerede synthesizer-baserede pops dyder, hvilket skaber grobund for det mørke electronica univers, Fanny Wree bevæger sig ud i.
