Det er en besynderligt dragende, skrøbelig og intim bobbel, du bliver lukket ind i, når du klikker på play-knappen til Be Lucky. En bobbel, eller et æg, kunne jeg jo også lidt kækt vælge at kalde det. Som en hyldest til datteren Viola, har Penny Police eller Marie Fjeldsted, som hun i virkeligheden hedder, brugt de sidste 4 år på at udforme dette 2. album i fuldlængde. I ligeså høj grad fremstår det dog som en hyldest til selve moderskabet, til den umiddelbare intuition og til kunsten at tage sig selv alvorligt – Marie Fjeldsted synger til de søgende børn inde i os allesammen. Velkommen indenfor i ægget.
Det første der møder øregangen på intronummeret, “Mirror, Mirror”, er Fjeldsteds luftige, elveragtige og Lykke Li’ske vokal. Med en legende lethed inviterer hun indenfor i det intime og melodiske rum af sfærisk pop. Det er en yndefuld introduktion til den 8 numre lange plade, for allerede her på førstenummeret får man færten af den opløftende og fortrøstningsfulde stemning, der bliver gennemgående på stort set hele albummet: »It’s gonna be just fine / I’m gonna be right on time.«
Man kan påstå at leadvokalen bærer lytteren gennem albummet i sin varme favn: skaber sammenhæng og personlighed i de drømmende og dramatiske kompositioner. Men selvom vokal og lyrik står i forgrunden af Penny Police-projektet er der ikke sparet på kreativiteten på instrumentsiden: fra jazzede klaver-fills på den lige dele melankolske og forhåbningsfulde “Sorrows” til groovet percussion og teatralske strygere på titelnummeret “Be Lucky”. Det er altsammen med til at hæve projektet til noget større og mere interessant end “bare” endnu et pop-album.
Vær heldig, lyder titlen. Og det er jo nemt nok at sige. Men hvordan i alverden følger man sådan en ordre? Selv forklarer Marie Fjeldsted, at der i titlen “…ligger en positiv opfordring til at følge sin mavefornemmelse. For hvis du er åben og tro mod dig selv, så tror jeg, at heldet har nemmere ved at ramme dig. Det er noget, jeg adresserer til det søgende barn i os alle sammen.” Ligesom vokalen er dette mantra – vær heldig – med til at binde albummet sammen og skabe en rød tråd gennem værket. Omend det kammer over et par gange, som for eksempel på “There Is More,” der stikker ud som lidt af en floskel blandt en samling af ellers originale numre, er det alligevel en helt særlig kunst at skabe et album af glædespop i dur, og samtidig bevare en dybde og integritet. Det er i grunden en helt unik og noget undervurderet egenskab.
Min helt personlige favorit er pladens allersidste sang, “Kig Op”. Ved allerførste anslag af den salige vuggevise rammer ægge-følelsen mig, og jeg er straks forvandlet til en blød og sårbar fugleunge eller et barn i sin mors favn. Og jeg tænker: du danske sprog, du er min moders stemme. Både lyrisk og melodisk folder den skrøbelige vokal sig ud og inviterer indenfor i den helt personlige og trygge atmosfære, et sted der ligger dybere, end de engelsksprogede sange helt formår at nå ind.
Be Lucky er hverken et særligt larmende, udfarende eller eksplosivt album. Selv kalder hun sig “introvert antistjerne,” og det er på sin vis et introspektivt projekt, som Marie Fjeldsted har skabt. Men på samme tid er det et utrolig smukt, nærværende og forførende projekt. Ligeså indadskuende det er, ligeså omfavnende er det også. Og så er det simpelthen den fineste (og i øvrigt helt igennem berettigede) tribut til børnene. Både de rigtige børn, og dem der findes indeni alle os andre.
