Det tredje studiealbum fra svenskerne byder på middelmådighed, og de numre, der er med til at hæve albummet mod det bedre, er i undertal.
Skribent - Zenia Menzer
Among Relatives: This Room
Der er klart elementer på dette debutalbum, der er værd at klappe i hænderne over, og som introducerer et band med holdninger og attitude. Alligevel forbliver stemningen på et halvlunkent niveau.
Prince of Assyria: Missing Note
Ninos Dankha, aka Prince of Assyria, lyder som en mand, der har fået slået sit hjerte i stykker, og Missing Note udgør nærmest en form for bekendelser omkring dette. Albummet tegner portrættet af en mand, der har meget at miste.
We Fell to Earth: s.t.
We Fell to Earth placerer sig med et intelligent og medrivende debutalbum blandt sværvægterne inden for den elektroniske genre. Et album, der ikke kun fortjener opmærksomhed, men også en plads i pladesamlingen.
Ida Bach Jensen: A Gunnar Ekelöf Soundtrack
A Gunnar Ekelöf Soundtrack udspringer af Ida Bach Jensens arbejde som komponist til filmen "Ekelöfs Blik", men musikken ville også egne sig godt til f.eks. en Lars Von Trier-film, fordi den er så mystisk, mørk og forbandet mærkelig.
Espers: III
Espers blander neo-psykedelisk folk, akustiske dele og elektrisk guitar, hvilket gør deres musik en anelse skæv og inspireret af 60'er-musikken og singer/songwriter-genren. På den måde blandes de blødere genrer med et mere råt islæt.
Lisa o Piu: When This Was the Future
Svenske Lisa Isaksson udgiver jævnt debutalbum, der bærer hendes stockholmske rødder med sig som tunge fodtrin. Der er noget ægte over det, men det er ikke nok til at gøre den akustiske produktion interessant.
Troels Abrahamsen, 14.11.09, Lille Vega, København
For meget techno og for lidt Troels. Noget, der egentlig startede meget opløftende, endte som en lidt ligegyldig præstation, og første halvdel af koncerten står som det mest mindeværdige.
Band Ane: Anish Music Too & Free
Hvor meget kan man fortælle uden egentlig at sige noget? Band Ane udfordrer den normale opfattelse af, hvad et narrativ er, og manifesterer sig som en rendyrket anarkist med plads til både abstraktion og konkretisme.
The Longcut: Open Hearts
Umiddelbart leverer The Longcut en spændende udgivelse, der byder på hybrider af rockens rødder og snerter af indie og drum'n'bass. I længden bliver deres lyd dog en anelse monoton, idet deres lange instrumentale passager bliver for indadvendte.
The Witch and the Robot: On Safari
Wauw! Velkommen til en verden af alternative symfonier og genresammensmeltning af bedste kaliber. Enkelte ting kunne ændres, men gennemgående er On Safari bare pisseforførende. Så simpelt kan det siges.
Claus Handberg: In a Sense
Digter, billedkunstner, fotograf og nu også musiker. Claus Handberg har mange jern i ilden, men måske der skulle fyres lidt mere op under det musikalske, hvis det virkelig skulle brænde igennem.
Porcupine Tree, 18.10.09, Store Vega, København
En mere eller mindre helstøbt koncert leveret med apokalypse-lignende elementer og akustiske akkorder. Alt sammen udført med professionalisme og nærvær i et stemningsmættet og tryllebundet Vega.
Julie Maria: Yaguar
Forestil dig Sys Bjerre i en mere voksen og retorisk stærkere udgave og med nogle mere interessante indrømmelser bag sig. Det bidrager til en ganske velproduceret plade, hvor der er plads til at være øm lillepige og stærk og selvstændig kvinde.
Girls: Album
Hippie-idyl, punk-attitude og en rodløshed, som man kun finder hos en teenager, der bitter og såret leder efter en plads i tilværelsen. Lyder det som en underlig blanding? Følg Girls’ udlagte krummer gennem en skov af fortvivlelse, der dog også rummer lysninger.
Sleeping States: In the Gardens of the North
Sleeping States bruger forholdsvis simple virkemidler til at brede sig over hele følelsesregistret. Udgivelsen er spændende, men en frasortering af nogle af de stille numre ville have hævet albummets kvalitet.
Darker My Love: 2
Darker My Love leverer rock, der kræver dig i nuet, og som på paradoksal vis forsøger at fastholde den virkelighed, de flygter fra. En skæv faktor præger deres rockede toner, så de ender med at tilbyde en genrehybrid og flere lag, end man lige umiddelbart gennemskuer.
The Lonely Rat: s.t.
Hvad får man, hvis man stripper en punk- og rocksanger slash guitarist for sit band og de nurave-beats, der følger ham i bandet merci Miss Monroe? Følg efter Matteo Griziotti aka The Lonely Rat og find ud af det.
Rancid: Let the Dominoes Fall
Ikke meget har ændret sig på dette syvende studiealbum. Rancid fortsætter i samme tempo og med samme kritiske tilgang til bl.a. kultur, politik og religion. Hvis man er til rockede toner, punk-attitude og angreb på Guds eget land, vil dette album falde i god jord.
Blue Roses: I Am Leaving
"Melodramatic popular song" betegner bedst dette band – som faktisk ikke rigtig er et band, men den ambitiøse (og pompøse) Laura Groves, som skaber underfundige ballader og graciøse melodier, der både er livsbekræftende og sørgelige.