Vin Blancs debutalbum indeholder en vis mængde monotoni, men den opvejes af et kringelkroget univers, hvor den elektroniske kerne suppleres af akustiske og rytmiske arrangementer.
Skribent - Zenia Menzer
The Leisure Society: Into the Murky Water
Det otte mand store band The Leisure Society har skabt et let og lyst album, der dog er skræmmende tæt ved at springe i luften af lykke. Bag de glædesstrålende melodier lurer melankolien, men det gør absolut ikke albummet værre.
Glasvegas: Euphoric /// Heartbreak \\\
Glasvegas har skabt en pompøs og højtravende perle af et album, men albummets lange, alvorlige strøg trækker også flere gange udgivelsen mod bunden.
Does It Offend You, Yeah?: Don’t Say We Didn’t Warn You
Der er noget ganske spændende ved denne udgivelse, da den formår at spinde mange forskelligartede tråde sammen til ét net. Som lytter skal du nu nok være glad for electronica, da det dominerer en del af pladen.
Peter Bjorn and John: Gimme Some
Gimme Some er et behageligt og lyst album, der egentlig på fin vis indfanger lyden af pop og blander det med indierock. Peter Bjorn and Johns lyd rejser sig dog kun enkelte gange fra indiemassen, og pladen forbliver et mere eller mindre anonymt bekendtskab.
Queens of the Stone Age: s.t.
Dronningerne af stenalderen er vendt tilbage til oprindelsesdagene og smider deres selvbetitlede debutalbum på gaden endnu en gang – denne gang med numre, der ikke nåede med i første cut.
Tu Fawning: Hearts on Hold
Indie- og folkbandet Tu Fawning har fat i nogle spændende kreationer. Alligevel bliver deres lyd forudsigelig, og musikkens lange, træge træk har det med at blive en anelse for passive.
The Go! Team: Rolling Blackouts
Højdepunkterne er få på Rolling Blackouts, der oser af heppekorsstemning og tøse-jam. De elementer, der fungerer, fastholdes ikke længe nok til, at The Go! Team afføder ret meget andet end varm luft.
Forest & Crispian: The Saint EP
Den svenske trio har på deres nye ep fået selskab af en pianist og sangerinde og en strygerkvartet, som anslår et svingende, sigøjnerlydende tema. Lyden og lyrikken følges dog ikke ad, hvilket gør det svært at optage den alvor, bandet forsøger at formidle.
Envy: Recitation
Japanske Envy blander det melodiske med det metalliske, og selv om der er mange højdepunkter på Recitation, kan det som lytter være svært at finde sig tilpas i deres skizofrene lyd.
Stateless: Matilda
Matilda er skruet lækkert sammen, men Stateless' triphoppede indietronica falmer dog lidt undervejs. Det ændrer imidlertid ikke på, at albummet besidder nogle absolutte perler, der løfter helhedsoplevelsen til det bedre.
Undertoner introducerer: Tool
Tool har med en respektindgydende diskografi bevist deres værd som musikere, men Tool er ikke bare musik - Tool er et trip, man skal opleve på egen krop for at forstå omfanget af de fire herrers indflydelseskraft.
The Gaslamp Killer: Death Gate EP
Sammenblandingen af elektronisk hiphop, jazz og sære psykedeliske lyde, der lige så godt kunne stamme fra et gammelt computerspil udgør til sammen dj'ens nye album, der på sin egen måde er særpræget, men alligevel ikke rammer plet.
Stoffer & Maskinen, 28.10.10, Lille Vega, København
Stoffer & Maskinen fik velfortjent stor applaus for deres anstrengelser, men svingende vokalpræstationer afholdt aftenens koncert fra at nå det helt sublime. Der er dog ikke tvivl om aftenens kvalitet, der resulterede i en både musikalsk og emotionel oplevelse.
Aedra: No End/Open End
Komplekse sammensmeltninger af forskellige lydbilleder og den passionerede form, musikken præsenteres i, definerer Aedras lyd som opsigtsvækkende og betagende, og det er absolut værd at stifte bekendtskab med dette tunge og atmosfæriske udspil.
Striving Vines: Can’t Win Them All
Med reference til titlen på bandets debutalbum fristes jeg til at sige: »Nej, det kan man ikke.« Trods velkomponerede melodier og en intens vokal i forgrunden føles det mere, som om denne plade kommer ind på en tredje- end en førsteplads.
Ellie Goulding: Lights
Ellie Goulding smider med lige dele uskyldig naivitet og ben i næsen et indiepoppet debutalbum på gaden, som det er svært ikke at lade sig rive med af.
Kontrolorgan: Sun Shape Mirror
Sun Shape Mirror er med sine støjende elektroniske droner meditativ og opfordrer til kontakt med sjælen. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg ikke kan mærke min, eller om den bare er faldet i søvn, men dette album preller af på mig som vand på en gås.
Troels Abrahamsen: BLCK
BLCK er en malstrøm, der med styrke og sørgmodighed trækker lytteren ned i et mørkt hav, hvorfra man nok kan se lyset, men ikke kan nå det.
Tunng: …And Then We Saw Land
Man skal lede efter tyngden i Tunng, for selvom den er der, og melankolske momenter glimtvis optræder, holder bandet ikke fast i dem, men skaber med ...And Then We Saw Land solstråler på en grå vinterdag.