Som eneste overlevende band af The Mighty Four (Nirvana, Soundgarden, Alice in Chains og Pearl Jam) fra den gyldne tid, hvor den nyeste rockmusik fik prædikatet ’grunge,’ udsender gruppen dobbeltalbummet Lost Dogs.
Plader
Eloquent: Official
Gaffa må have rodet rundt i båndsalaten, da de sammenlignede Eloquent med shoegazer-scenen. Det "svævende," "inadvendte" og "raffinerede" befinder sig i hvert fald ikke på Undertoners eksemplar af Official, der fungerer bedst, når vokalerne lægger sig op af Superheroes.
Voks: Vaks vanskab ak
Vaks vanskab ak er en dejlig samling af barnlige og hippieagtige tegnefilmssoundtracks, der blander gammeldags sangskrivning og eksperimenterende electronica på en original måde.
Unexploded Bomb: Shave Your Soul
En ueksploderet bombe er på overfladen glat og tilforladelig. Bomben gemmer på en umådelig, indestængt kraft og er derfor temmelig farlig. Hvornår eksploderer den? Hvad skal der til, for at den gør det? Et dansk band har taget navn efter denne lunefulde tingest, men de har kun øje for bombens overflade.
Iran: The Moon Boys
Irans andet album er en omgang støjende guitarfeedback, som efter et par gennemlytninger viser sig at gemme på en række skæve og dog lettilgængelige popsange.
Mojo Pinball: Add Eight
Det danske band Mojo Pinball har på deres demo Add Eight lavet ét fremragende nummer og syv andre, hvor der i den grad er plads til forbedringer.
Björns vänner: Tappat halva hjärnan
Det debuterende svenske orkester byder på en skøn og humørfyldt blanding af folk og pop. Men hvorfor ser de så alvorlige ud på omslaget?
Lefty’s Deceiver: Cheats
En samling sange, der formelt set er udmærkede, men reelt er et fantasiløst sammensurium af pseudo-intellektualitet og pop med løse melodier og temaer.
Desert City Soundtrack: Funeral Car
Black Heart Procession med Alec Empire som kor-skriger? En blanding ingen nogen sinde har overvejet. Heldigvis. Før nu. Men ak, den findes altså på denne debutplade, der er sørgmodig som et begravelsesfølge og alt for ofte tindrende hysterisk.
Clann Zú: Rua
Australsk rock med punket energi, irske rødder og moderne beats. Læg dertil en sanger med død og revolte på hjernen og du får musik, der absolut er umuligt at falde i søvn til. Derimod er det i længden en anelse trættende.
Shout Out Louds: Howl Howl Gaff Gaff
Med inspiration fra både The Strokes, The Cure og Built to Spill har svenske Shout Out Louds skabt en yderst lyttevenlig plade, der dog ikke ligefrem emmer af originalitet.
Vue: Down for Whatever
Kendetegnet ved Vues Down for Whatever er, at det er klassisk rock uden kvaliteter. Det er med andre ord en ligegyldig udgivelse, som man musikalsk set har hørt langt bedre fra rockens ægte originaler for 30-35 år siden.
Lewis & Clarke: Bare Bones and Branches
Stille og roligt og lige en lille smule kedeligt.
The Rapture: Echoes
Endnu en omgang postpunk fra New York. The Rapture er udråbt til at skulle forny genren, men selv om Echoes har mange gode numre, lever gruppen kun delvist op til hypen.