Skribent - Mathias Askholm

Plader

Parts & Labor: Mapmaker

Parts & Labor lyder som noget, en tosset musikpædagog kunne frembringe i en børnehave med rigtig mange forstærkere i legerummet. Det er vildt og støjende, det er kaotisk og kontant og det er spillet i et tempo, hvor kun dopede cykelryttere og DAMP-børn på speed kan følge med.

Plader

The Unit: Gunpoint

"Vi føler, at vi står med ryggen mod muren her. Vi har noget, vi skal bevise. Ikke kun som band, men som mennesker. Der er noget, der er galt. Vi føler, at vi er trængt op i en krog." Den programerklæring har motiveret danske The Unit til at lave en fin, men langtfra banebrydende rockplade.

Plader

The Paper Chase: Now You Are One of Us

The Paper Chase tilbage i storform – mere rablende end nogen sinde. Deres musik er stadigvæk fyldt med gode melodier gemt væk mellem skæve og til tider skræmmende indfald. Now You Are One of Us er indierockens svar på syre – jeg tror, jeg er afhængig.

Koncerter

Amber, 28.08.06, Idealbar, København

Den danske trio Amber fejrede udgivelsen af sit nye album One Minute Love Affair med en gratis koncert, og efter en smule begyndervanskeligheder spillede bandet sig op og demonstrerede, hvor fint de balancerer mellem energi og melankoli.Mandag er normalt ikke en spændende dag. Det er om mandagen, man igen kommer i tanke om det stress og jag, som weekenden kun lige havde nået at forjage. Det er mandag, man igen skal tidligt op for at passe studie eller arbejde. På sådan en dag kan det være nødvendigt at blive mindet om, at verden både er større og mindre end én selv. Denne gråvejrstriste mandag udgav den danske trio Amber sit andet album, One Minute Love Affair, og spillede i den anledning en gratis koncert. Og Ambers melankolske toner var den helt rigtige medicin mod en grå og tung start på en ny uge. Den danske trio fandt den helt rigtige blanding af energi og melankoli. Bandet kæmpede indledningsvis med at finde hinanden, men allerede efter den anden sang var al usikkerhed væk, og derfra voksede de nummer for nummer. Med messende basgange og kraftfuldt trommespil formåede de at finde frem til den smertefulde balancegang, lige før musikken kammer over. I virkeligheden var det lidt som et afbrudt samleje. Stadig voksede musikken i intensitet og tempo. Med kraftigere og kraftigere trommespil og en bas, der blev mere og mere tydelig i sine rundgange, byggede musikken op til et klimaks, der aldrig indtraf.På toppen af den messende melankolske duo, der udgør Ambers rytmesektion, ligger Biljana Stojkoska med sin sårbare vokal. Om det skyldtes de gratis drinks eller nervøsiteten over den store aften, vides ikke, men denne aften manglede hun den sædvanlige kraft i stemmen. Under aftenens to sidste numre var det dog uundgåeligt ikke at lade sig rykke med af trommernes torden og de grædende toner fra bassen. Det var således fyldt med vemod, men stadig i godt humør, at man efter bandet havde spillet sidste nummer forlod Idealbar for at komme ordentligt i gang med den nye uge. Læs også Undertoners anmeldelse af:Amber: One Minute Love AffairInterview med Amber: Et spørgsmål om kommunikation Karakter:       Bedømmelseskriterier

Plader

Wilderness: Vessel States

Wilderness er storladen rock, når det er både bedst og værst. De højtråbende ambitioner forstærket af en forsanger med en stor stemme og guitarer, der næsten når Television-højder i pompøsitet, falder desværre til jorden under deres egen vægt.

Plader

Liars: Drum’s Not Dead

Det tredje album fra Liars byder på 12 nye gådefulde sange, der spænder fra det rørende smukke til det beskidte og dyriske. Konstant med en vis distance og hele tiden med et smil på læben, der signalerer, at det måske ikke er alt, der er, hvad det giver sig ud for at være.

Interview

Newyorkere på dannelsesrejse

Nogle bands sætter en ære i at genopfinde sig selv på hvert album – og Liars er et af dem. Trioen har udgivet tre albums, der alle har har haft som mål at udfordre de trofaste fans. Men hvorfor alle disse eksperimenter? Hvor er den røde tråd i gruppens musik? (01.05.06)Amerikanske Liars drog i 2005 til Berlin. Her bosatte de sig og begyndte indspilningen af, hvad der skulle ende som Drum’s Not Dead. I forbindelse med bandets koncert i København i starten af marts satte Undertoner de tre medlemmer Aaron Hemphill, Angus Andrews og Julian Gross stævne til en snak om bandets kringlede udvikling. Ingen vennerLiars’ debutplade fra 2001 med det meget lidt mundrette navn They Threw Us in a Trench and Stuck a Monument on Top fik umiddelbart ikke ret mange til at lægge mærke til newyorker-ensemblet. Da pladeselskabet Mute genudgav pladen året efter, var modtagelsen dog en helt anden. Verden fik pludselig øjnene op for Liars’ dansable postpunk og udfordrende tekster. Lige så pludseligt som Liars var røget ind i hypemaskinens cirkus som en del af den såkaldte newyorker-scene, lige så hurtigt sørgede de for at komme ud. Kvartetten blev til en trio med en ny trommeslager, og gruppens andet album They Were Wrong, So We Drowned modtog meget blandet kritik, heriblandt absolutte bundkarakter af Rolling Stone og Spin. Rollen som en del af New York-scenen har aldrig passet Liars. Det at de forskellige bands fra byen tilhører en fælles scene, hvor de hænger ud sammen og laver musik, er en myte. Som Angus forklarer: “Vi har ikke rigtigt nogen venner. Når vi laver musik, er der ikke rigtig nogen tid til at være sammen med andre bands.” Det er dog ikke sådan, at medlemmerne af Liars ikke lytter til bands som The Rapture, !!! og Oneida. “Noget af det nyder jeg, men jeg hører det mest for at have nogle referencer, så når andre siger, at de hører f.eks. Rapture, så ved jeg, hvad de mener. Jeg kan selvfølgelig lide Oneida rigtig meget, men det er ikke sådan, at vi ser os som en del af en større gruppe. Alle bands er forskellige. Det er ikke sådan, at jeg lytter til ‘New York-musik’,” forklarer Aaron, og Julian tilføjer, at Billy Joel jo også er fra New York. Den berømte farvede trådMed gruppens andet album They Were Wrong”¦, mistede Liars ikke kun musikpressens hype. Musikken skiftede stilmæssigt væk fra de meget klare inspirationer af Gang of Four, the Fall og Sonic Youth til en mere dyster og svært tilgængelig lyd. Forsangeren Angus mener dog, at der er en klar linje mellem de tre albums. “For os er der en meget klar linje. Og den måde vi gik til dette nye album var at pointere, at der er den linje: Trommerne har altid været udgangspunktet for os. Når vi skriver sange, starter vi altid med trommerne. Det har været sådan siden They Threw Us… og hele vejen frem til nu, så pladerne virker meget ens for os.” Den røde tråd mellem pladerne, som Angus fremhæver, var dog ikke tilstrækkelig, til at debutalbummets publikum også kastede sig over opfølgerpladen. Mange af de, der lystigt dansede af sted til They Threw Us…, kunne ganske simpelt ikke længere finde takten, fordi stilskiftet fra var for stort. For at gøre det hele mindre tilgængeligt havde They Were Wrong”¦ tilmed et overordnet koncept om tysk hekseforfølgelse. Tid til selvrefleksionOgså Drum’s Not Dead, som Liars er aktuelle med netop nu, er et konceptalbum. Flere af sangene refererer til to yin og yang-agtige karakterer: Drum og Mt. Heart Attack. “Trommen signalerer umiddelbar reaktion,” forklarer Angus, “det er den umiddelbarhed og energi, vi stræber efter, så på den måde er trommen noget positivt. Den anden side er Mt. Heart Attack, der er følelsen af at være usikker på sig selv. Hvad det her handler om, er i virkeligheden den måde, Aaron og jeg arbejder på. Det er ikke sådan, at en af os er Drum og den anden Mt. Heart Attack. Det er snarere to elementer, der udgør os begge fra tid til tid.” Umiddelbart er der med Drum’s Not Dead tale om en kæmpe udvikling for et band, der på deres første album stædigt sang Not too political, nothing too clever. Liars er selv enige om, at det nye album på sin vis er et mere personligt udspil. “Indspilningsprocessen var meget anderledes denne gang”, forklarer Angus: “Tidligere har vi brugt en god del tid på at snakke med hinanden om, hvad vi havde lyst til at lave Denne gang tænkte vi slet ikke over det, så det gav os en chance for at udforske nogle ting, der var mere personlige for os.” “Vores mål er at skabe”Liars har siden They Were Wrong… været igennem en selvransagende proces. Den startede med, at Angus flyttede til Berlin for alene at bo der i et par måneder. I Berlin oplevede han en helt anden måde at leve på end dén, der var hverdagen i New York. Det at bo et andet sted satte i gang i en masse tanker, blandt andet om tab og forandring. “Bare det at få en fornemmelse af at der er andre måder at gøre tingene på, betød rigtigt meget,” fortæller Angus og tilføjer: “Også dét, at der er andre regeringer, der alle har deres egne måder at gøre ting på, var en opdagelse.” Medlemmerne af Liars er politisk bevidste, og de interesserer sig for deres omverden, men vil helst ikke være påtrængende med deres meninger. “Vi vil ikke stå på en sæbekasse og svinge med næven mod folk,” forklarer Julian, og Angus følger op: “Vi er mennesker, der bekymrer os om vores verden, men jeg tror, vi forsøger ikke at snakke til folk, som om vi er dem, der skal fortælle dem, hvad de skal gøre. Så idéen er at forsøge ikke at være for aggressivt politiske, men forsøge at være mere subtile.” Meningen med Liars er altså ikke at belære folk om ret og uret. Men dermed ikke sagt, at der intet mål er med galskaben. “Vores mål er bare at skabe”, siger Julian: “Vi kan alle lide at lave ting, at eksperimentere. Jeg tror, ingen af os kan lade være med det. Hvad end det handler om at lave mad eller lave et halstørklæde, er det oprindeligt noget, man laver for sig selv. Jeg tror ikke, det er nødvendigt at lave noget for et publikum.” Læs også Undertoners anmeldelse af:Liars: Drum’s Not Dead

Plader

Agent Blue: A Stolen Honda Vision

Ukrudtsmiddel, garagerock og alle de rigtige klichéer. Agent Blue er nyeste skud fra selskabet Fierce Panda, der gav os Art Brut. Og Agent Blue mangler ikke viljen til at spille rock. Til gengæld har de visse andre mangler. Gennemgribende mangler.

Plader

Halph: Ode to You

Debutten blev kaldt "fremragende", og nu er Thomas Nygaard og Karsten Bagge tilbage som Halph. Med sig har de ni sange, som er tynget af tungsind og sorg, samt en ny mixer, der kan skrive David Bowie og Antony & the Johnsons på cv'et.

Plader

Faunts: High Expectations/Low Results

Nogle af de bedste nyskabelser fra de seneste år i musikken, Canada og postrock, mødes på dette udspil. Canadiske Faunts er klar til at overvælde dig med underspillede sange og lette lag af overvældende støj. Eller i hvert fald ville de gerne kunne det.

Plader

Catfish Haven: Please Come Back EP

Alle kender historien om bandet, der kommer fra beskedne kår, men med hårdt arbejde selv udgiver en cd, får kendte fans og til sidst en pladekontrakt. Bandet hedder denne gang Catfish Haven, vennerne My Morning Jacket, Daniel Johnston og Kings of Leon - og musikken er simple, ærlige kærlighedssange.

Plader

Menfolk: Colossus

Colossus er en af de mest kompakte udgivelser i Danmark i år. Modstand er umulig. Menfolk har en mission om at ryste dig i din grundvold og du må før eller siden forberede dig på at blive kørt over af dette fragttog af et band, når det først kommer rigtigt op i fart.

Plader

Part Chimp: I Am Come

Træk vejret dybt ned i lungerne, og dyk ned under overfladen af støjende guitarer. Sig goddag til en verden af kaosrock og små rockvidundere. Part Chimp leverer her en mere dynamisk gang rock end på debuten.

Plader

Green Frog Feet: Score

Har du Converse-sko og går med svedbånd om håndledet? Er sort din yndlingsfarve, og elsker du Blink-182’s sange, fordi de er så gode at synge med på? Er din forældre helt ude af stand til at forstå dig? Hvis ja, så er der her et godt skud poppunk til samlingen.

Plader

Dirty Faces: Superamerican

The Stooges-sangen "1970" sluttes af med en stædigt skrigende Iggy Pop: »I feel alright, I feel alright.« I 2005 vrænger Dirty Faces: »In 1975, it feels fucking great to be alive.« Dette tredje udspil er dog snarere begyndelsen til noget stort end en hyldest til svundne tider.

Plader

Magnolia Electric Co.: Hard to Love a Man EP

Et nyt kvartal – en ny udgivelse fra Magnolia Electric Co. Sådan har det næsten set ud for Jason Molinas projekt her i 2005. Men på trods af den uhyre produktivitet er niveauet dog stadigvæk lige så højt, som stemningen er langt nede.

Plader

Company: Parallel Lines

Company kan betyde firma og handelsselskab, men det findes også i betydningen af fællesskab – at holde nogen ved selskab. Det Company, denne anmeldelse beskæftiger sig med, kan meget vel gå hen og blive dit bedste selskab resten af dette efterår.

Plader

Red Worms’ Farm: Amazing

»Lost my opium den... / We got lost again.« En intellektuel udfordring, en hash-psykose, en hovedpine eller en druktur? Oplevelsen afhænger af perspektivet, og perspektivet afhænger helt af dine tidligere oplevelser.

Plader

The Pope: The Jazzman Cometh EP

Ifølge Ludwig van Beethoven er musik "en højere åbenbaring end al klogskab og filosofi". Ifølge Thomas Carlyle er musik "englenes sprog". Ifølge The Pope har begge fortjent et hårdt los i kuglerne og en omgang tinnitus.