Lydkunstarkivet giver et billede af det eksperimenterende lydkunstmiljø, hvor konkretmusik, støj og fieldrecordings trives i bedste velgående, og hvor det måske kan hjælpe på overblikket med en lille, figurativ - og særdeles farverig! - fremstilling. Take it away, boys.
Odenseanske The Fall From Grace har lavet en debutplade, der er værd at lægge mærke til. Der trækkes klare tråde til den alternative metals store mestrer, men fynboerne formår at alligevel at gøre denne plade til deres egen.
Kort, kontant og kompromisløst. Chicago-trioen Oozing Wound leverer på debutpladen en solid omgang thrashmetal, der er ét stort sonisk angreb fra start til slut, og som samtidig tegner sig for et af 2013's meste spændende metalbekendtskaber.
Numrene på Chiaroscuro rummer en umiskendelig 80'er-electrolyd i vekslende lyse, mørke og drømmepoppede arrangementer, der gerne vil afløse dit gennempløjede Drive-soundtrack.
Det giver ikke mening at kritisere danske She Talks for at være uoriginale, for deres musikalske vision kan umuligt være nyskabelse. Til gengæld giver det mening at forholde sig til retropopbandet som producent af musik som fra dengang, far var dreng, verden var simplere, og alle drømte om at have 'beatleshår'. Og her klarer trioen sig ganske godt på den nye plade.
Forsangeren for Great Lake Swimmers har udgivet et overvejende akustisk soloalbum, der hurtigt er glemt.
Danske Son of Caesar er på gaden med en debutplade, der kredser om indadvendte og nedtrykte sindstemninger, men dog med plads til et sparsomt lys gennem det vintermørke, der er kommet og gået.
Singer/songwriteren Douglas Dare fremkalder på debut-ep’en Seven Hours en blanding af vellydende tvivl og fløjlsblød smerte. Et let foruroligende lydunivers, der efterlader en sult efter mere fra Dare, men også efter at føle noget ægte.
Painted Palms udgiver deres debutalbum, og det lyder langt hen ad vejen også som det, det er – et debutalbum. En sprælsk, forfriskende og eksperimenterende omgang indie-elektropop, der sommetider bliver lidt for sprælsk, forfriskende og eksperimenterende.
Sink Ships' debutplade er en behagelig tur i det musikalske univers, som guitarist og forsanger Carl Coleman beskriver som en blanding af urban melankoli og americana.
"Kejserens Nye Klæder" bliver ufrivilligt genfortolket af "wonderteamet" Apperaat. En tynd omgang konceptuel poprock svøbt i grandios indpakning, der ikke formår at skjule himmelråbende mangel på kreativitet.
Bag det lidt sjove, men også lidt irriterende, navn står en samling af amerikansk indies store navne. Kommer de ud af skyggen fra deres respektive bands i denne nye supergruppe? Læs med her.
Svenske Tobias Isaksson har sluppet sit andet album under kunstneraliaset Azure Blue. Det er en rimelig hul oplevelse, der ikke rigtig efterlader andet bag sig end lidt klister mellem tænderne.
On High fungerer bedst, når Knut vælger den kompromisløse, rockede 'ud-over-stepperne'-tilgang. Det er her, det gennemgående og velfungerende gospelkor stormer allermest lækkert og blæser én behageligt omkuld.
