Plader

Frisk Frugt: Guldtrompeten

Skrevet af Anders Mortensen

Anders Lauge Meldgaard fra Yoyooyoy har taget den spraglede skjorte på og åbner for 40 minutters miskmask af noise, krautrock og marimba. Det er rodet, men også vedkommende og rent ud sagt positiv eksperimenteren med genrer.

Til tider kommer man som anmelder ud for en plade, hvor der ikke bliver overladt meget til fantasien og originaliteten, idet musikken nærmest bliver et fan-brev i lyd til dén og dén kunstner, der har inspireret gruppen. Og andre gange bliver man overladt til plader, som er ovre i den helt anden og meget mærkeligere side af spektret, hvor man desperat prøver at presse inspirationskilder ned over en gruppe eller en solist. Rettere sagt: Alt bliver overladt til én selv, fordi musikken er helt på egne veje. Sådan en plade er Guldtrompeten fra soloprojektet Frisk Frugt.

Anders Lauge Meldgaard er kendt fra det eksperimenterende musikerkollektiv yoyooyoy og fortsætter i samme stil, men kaster så alt andet ind over også. På pladen har han fået hjælp af diverse danske musikere, f.eks. Morten Svenstrup, der er cellist i Under Byen, og man får på intet tidspunkt indtryk af, at dette er et soloprojekt. Det hele er så rigt på lyd og stemning, at det er med al ære og værdighed, at Anders Meldgaard har sat Guldtrompeten i værk.

Lyd-aspektet er interessant, da det ofte tager form af en kamp mellem forskellige indtryk. “Josef og fuglene” begynder med ren 80’er-trommeboks efterfulgt af diverse sydlandske instrumenter med et hyggeligt horn til at sætte stemningen. Instrumenterne bopper og hopper op og ned, indtil de mange minutter inde i stykket bliver hårdt afbrudt af en vældig mur af støj. Og her taler jeg ikke Sonic Youth eller anden form for indiestøj, men rendyrket, rumlende harsk Merzbow-noise.
Det hører ingen steder hjemme, og netop af den grund er det med på pladen. Meldgaards projekt er ikke at udelukke noget, og det er da også derfor, han dykker helt tilbage i en dansk tradition fra 60’erne og lader sig inspirere af denne syrede tid i sin sangskrivning. Psychfolken trænger sig især på, når Meldgaard synger om blomster, der gør et bondehus til et kongerige i den intime popsang “Et eventyrligt blomsterrige”.

Andre sange er bare positive i sig selv, og blandt al den noise og alt det rod gemmer der sig et budskab om simplicitet, hvilket også afspejler sig i en sangtitel som “Yes, nu skal vi ud i bilen og vi bestemmer selv hvad vi må”. Formålet med pladen føles til sidst som en indtrængen i det underbevidste med alle fantasiens tilbøjeligheder, især dem man husker fra barndommen. Som sådan løfter Guldtrompeten sig op fra at være et eksperiment til glæde for trænede og elitære lyttere, til at være en vigtig, original og positiv plade.

Genrerne trænger sig dog alligevel på i min prøvede anmelderhjerne, og Guldtrompeten minder på trods af alt det sydlandske, det lette og det flagrende meget om krautrockens måde at bygge musik op på. Gentagelserne og den nærmest hypnotiske grundstemning; det store udvalg af lyde og instrumenter og kompromisløsheden er helt i forlængelse af grupper som Neu! og Can.

Men inspirationskilder eller ej; Frisk Frugt er, letkøbt sagt, frisk frugt for den danske musikscene, og uden at være noget stort mesterværk støjer Guldtrompeten nok i éns erindring, til at man ønsker sig et nyt trut.

★★★★½☆

Deltag i debat