Plader

Speaker Bite Me: Action Painting

Skrevet af Kasper Würtz

Med Action Painting er et af Danmarks mest særegne bands tilbage. Speaker Bite Me tager afsked med støjrocken og serverer i stedet skæv collagepop, der låner citater fra hele musikhistorien, men som igennem kreative og overrumplende kompositioner ophæves til at være sit helt eget mesterstykke.

I 1981 beskrev den tyske filmskaber Hans-Jürgen Syberberg, hvordan han så kulturarven som enorme miner af citater, som man måtte gå på rov i for at skabe noget nyt. Det var den kunstneriske konsekvens af en såkaldt posthistorisk tid, hvor historien har nået et højdepunkt, og alt allerede er set og sagt før.

Når man hører Action Painting, der markerer ophævelsen af Speaker Bite Mes seks år lange udgivelsespause, er det tydeligt, at bandet har haft fingrene i den musikhistoriske kagedåse. De første gennemlytninger fungerer derfor som en sej udgave af Hit med sangen, hvor man i højere grad forsøger at placere de forskellige sangcitater i sit mentale historieleksikon end at koncentrere sig om musikken. Det kommer heldigvis, når man har fået styr på de indre indekskort, og så viser kvartettens femte album sig at være en fornem opvisning i ambitiøs leg.

Støjrocken er på Action Painting skiftet ud med skæv avantgarde-pop, som man kan danse eftertænksomt til. “Fistful of Air” åbner den gråtonede fest med en fængende basgang, der midtvejs mødes af blæserresonans, og selvom Signe Højrup Willie-Jørgensen opfordrer lytteren til stoppe op, er det overordentligt svært at sidde stille. Den dystre pop fortsætter i den fremragende “Crazy Horse”, der skizofrent blander citater fra Kate Bush’ “Running Up That Hill (A Deal With God)”, Gloria Gaynors disco-klassiker “I Will Survive” og Napoleon XIVs vanvittige chokhit “They’re Coming to Take Me Away, Ha-Haaa!” Dette potpourri af excentricitet, kitsch og vanvid viser fint, hvilket eklektisk spændingsfelt Speaker Bite Me har kastet sig ud i på Action Painting, og “Crazy Horse” deles op i snigende paranoia og forvrængede guitarhyl.

Den hypnotiske “Belle de Boskoop” er en fantastisk syndefaldsfortælling med moderigtige æbler og burde spille Speaker Bite Me direkte til tops på de alternative hitlister. Der er svedig liderlighed over de skæve, sydlandske toner, og sangen lyder som en lofi-udgave af The Knife tilsat The Neptunes’ sans for den sexede, underspillede popsang.

Overraskelser er her nok af, f.eks. den betagende “War Is Over”, der står som Eva Brauns fortabte kærlighedssang og sidste suk i førerbunkeren. Lige så alternativt er det kantede cover af Pete Seegers “Where Have All the Flowers Gone?”, der bliver noget så sjældent som en funky antikrigssang med håndklap, knasende trommer og hakkende guitarriffs.

Helt så godt går det desværre ikke med den kiksede Talking Heads-pastiche “Whataboutyou”, hvor Martin Ryum forgæves forsøger at træde i sporene efter David Byrnes rablen fra “Once in a Lifetime”. Det er til gengæld også pladens eneste alvorlige fejltrin, og det fortaber sig hurtigt i tempoet på den glimrende “Teach Me Tiger” – endnu et eksempel på gruppens solide melodisensibilitet.

Den 8 minutter lange “Landscapes Can Move Themselves” er mørkere og mere slæbende i sit udtryk og minder om den dystre stemning fra 2000-udgivelsen If Love Is Missing It Must Be Imposed. Overordnet er Speaker Bite Me på Action Painting dog blevet væsentligt mere fængende og dansable, uden at der går knæklys og overflade i sangskrivningen.

Der er overraskende retninger, kontekstuelle smilehuller og samtidigt alvorsrynker i panden overalt på albummet. Her danser man ikke bare for sjov. Der er en ambitiøs og politisk tilgang til teksterne, hvilket ses i “Bongo Bizarre”, der for uden at kaste lyriske håndtegn til Pink Floyd og Syd Barrett forsøger at gøre op med menneskets trang til et dikotomisk verdenssyn, og i den smukke, afdæmpede “Balcony Girls”, der handler om det umenneskelige ved arrangerede ægteskaber.

Selv om Speaker Bite Me iklæder sig en række lånte fjer, formår de at sammensætte dem til en flyvefærdig og smuk comebackplade. Ligesom et ekko ofte vender tilbage med en helt ny betydning end afsættets, får de genbrugte ord på Action Painting deres helt eget liv i genklangen fra musikhistoriens mineskakter, og kvartettens suveræne kunstcollagepop sørger for, at de seks års tavshed nu erstattes med en førerposition blandt 2007’s danske udgivelser.

★★★★★☆

Lyt til “Belle de Boskoop”:
[audio:http://www.speakerbiteme.com/tracks/belle_de_boskoop.mp3]

Lyt til “Teach Me Tiger”:
[audio:http://www.speakerbiteme.com/tracks/teach_me_tiger.mp3]

Deltag i debat