Nyheder

Gang Gang Dance til Vega

Skrevet af Mattias Smidt

Freak-rockerne fra New York gæster til maj Vega med spritnyt materiale fra albummet Eye Contact.

Det eksperimenterende  amerikanske band Gang Gang Dance lægger vejen forbi Danmark 23. maj, hvor de spiller på Vega.

Som vi tidligere har skrevet, udgiver bandet desuden deres femte studiealbum Eye Contact 9. maj, som vil være det første, vi hører fra gruppen siden 2008, hvor de udgav det anmelderroste album Saint Dymphna.

Sidst, Gang Gang Dance gæstede Danmark, var ved Roskilde Festival i 2009, hvor de spillede på Pavilion-scenen. Samme år lagde freak-rockerne også vejen forbi Århus, hvor de gæstede festivalen Pop Revo.

Nu er det så Vegas tur, og der er helt sikkert lagt i ovnen til et brag af en koncert, når Lizzi Bougatsos fyrer den af med sin skærende vokal og sit kraftfulde trommespil 23. maj.

Deltag i debat