Plader

Pede B: Over askeskyen

Skrevet af Maja Hirani

Over askeskyen er fjerde album fra freestyle-vidunderet – denne gang i tæt samarbejde med den tidligere verdensmester i mix, DJ Noize. Pede B begiver sig ud på mange forskellige lyriske afsatser, men næsten hver gang føles det mirakuløst vellykket.

Med ordene »tilbage som jeg nogensinde forlod scenen / kobensflow rammer dit hoved som en brosten« starter Pede B sit fjerde album. Og det er ikke for sjov. Pede B har den sidste tid udgivet tre solide Skarpe Skud-ep’er og er nu ude med Over askeskyen. Det er kommet til verden i samarbejde med DJ Noize, og sammen har de to herrer skabt et album, der mildest talt byder på lidt af hvert.

Det er omsonst at redegøre for Pedes evner med en mikrofon, så lad os bare sige, at han er leveringsdygtig på Over askeskyen. Der er skruet ned for de helt store show-off passager af vilde flows og uforudsete rimstrukturer. Men når alt kommer til alt synes jeg, at Pede B er en langt mere interessant mc end battlerapper, og derfor er det kun klædeligt, at substansen får mere plads.

Hvert nummer på albummet har en meget klar dagsorden. Det bliver personligt, ærligt og ømt som i “Fodspor”, “Intet at miste” og “Ikke ung mer”. Så bydes der på ren og skær historiefortælling på “Hun vil ha” og “Ærlig”. Og så er der selvfølgelig de tonstunge, onde klassiske hiphopnumre som “Indledningen” og “Isbjørn”. Pede B berører alle emner og taler både om et usikkert indre, en kølig selvsikkerhed, en uhøjtidelig indstilling til musik, høje ambitioner, død, Gud og selvpromovering. Man skal lede meget længe efter en form for rød tråd på Over askeskyen, og det kan gøre, at albummet virker lidt rodet og ustruktureret.

Det hjælper dog, at hvert nummer i sig selv er så fokuseret. Der er ingen spørgsmålstegn efter nogle af numrene. Bagsiden ved det er naturligvis, at numrene ikke kan vokse særlig meget på én. Ikke, at man ikke kan gennemlytte albummet et utal gange – det kan man sagtens. Men man må som oftest tage sig til takke med førstehåndsindtrykket. Til alles held er lige præcis førstehåndsindtrykket ret positivt.

Pede B er skarp, og det er næsten lige meget, hvad han begiver sig ud i. Han er konstant klar med kvikke observationer og konstant klar med billedlige sammenligner i stil med »så hot, at jeg giver de sibiriske kvinder firs i feber« og »har krudt i røven som homoseksuelle selvmordsbombere«. Det er en del af Pede B-charmen, men det fungerer nu engang allerbedst i de mere punchlineorienterede sang. Pede B virker generelt mere tilpas i punchline-numre som “Isbjørn” og “Indledningen” (særligt førstnævnte kandiderer til årets bedste i sin kategori), men de øvrige er interessante, overraskende og vedkommende. Og det skal man ikke kimse af.

Produktionen på Over askeskyen er det klart bedste, vi har hørt Pede B rappe over i hans karriere. Producerlisten er meget blandt og indeholder bl.a. Adam Sampler, Noize, LuxXx og Albert. Et eksempel på omhyggeligheden i lydsiden er albummets kronjuvel, “Ikke ung mer”, hvor det afdæmpede beat krydres perfekt med diskret guitarspil og lækker saxofon af Benjamin Koppel.

Over askeskyen er et gennemarbejdet album, der består af 13 vidt forskellige numre. Rejsen gennem albummet bliver derfor ret turbulent, men kan man leve med, at humøret skifter, som vinden blæser, ja, så er der ikke mange steder, hvor man vil være skuffet. Derfor er det svært ikke at anse Over askeskyen for at være en af årets hidtil bedste danske hiphopudgivelser.

★★★★★☆

Deltag i debat