Artikler Interview

Roskilde Festival 2014: Interpol – »It’s the best thing ever! It’s better than bread«

Skrevet af Bitten Kjærgaard

Daniel Kessler, guitarist i Interpol, fortæller om det kommende album El Pintor, rugbrød og Paul Banks på bas.

Interpol pressefoto 2014Da jeg tæt på midnat ankommer til interviewet med Interpol, får jeg at vide, at det kun er gruppens guitarist, Daniel Kessler, jeg skal interviewe, fordi forsanger Paul Banks og trommeslager Sam Fogarino skal interviewes af Berlingske. Et øjeblik bliver jeg let skuffet, men får så at vide, at Interpol har aflyst alle andre interviews. Nuvel! Man er vel en lille fisk, så at få 20 minutter alene med guitaristen fra Interpol er også noget værd! Jeg får stukket en dåseøl i hånden og sætter mig til at vente på Kessler, som ankommer iklædt et sirligt, sort jakkesæt, der står i stærk kontrast til den klassiske Roskilde-bænk, vi sidder på, og de hvide telte, vi er omgivet af.

Nogle gange kommer man til at sidde over for en musiker, der ligesom bare er musik. Ja, det lyder nok som en selvfølge, men det er det ikke. I hvert fald ikke på den måde, Kessler udtrykker det. Gennem interviewet bliver det tydeligt, at han egentlig bare gerne vil hygge sig, skrive og spille musik. Derfor virker det til tider som om, han ikke helt ved, hvad han skal svare på mine lidt højtravende spørgsmål om branchen, den newyorske musikscene og andre metaemner, da han udelukkende interesserer sig for musikken og ikke alt det omkringliggende.

Det er ellers spørgsmål, der uundgåeligt melder sig – om Interpols gennembrud i starten af 00’erne, hvor postpunk og new wave igen blev vakt til live. Stærkt inspireret af navne som Joy Division og The Chameleons nød gruppen stor succes med debutalbummet Turn on the Bright Lights og den svære toer Antics. Alt i alt er det blevet til fire album fra Interpol, der snart er klar med nummer fem. Efter et par års pause er albummet med den spanske (anagram)titel El Pintor således på vej, og det er derfor interessant at vide hvilke tanker, gruppen har gjort sig om den kommende plade.

Banks synger til bassen
Jeg lægger ud med at spørge til perioden efter gruppens fjerde album, Interpol, hvor medlemmerne hver især drog på individuelle missioner for at udforske andre musikalske sider. Jeg er interesseret i at vide, hvad de hver især har lavet, og hvordan det har påvirket El Pintor.

»Efter sidste plade turnerede vi ret intenst, omkring 200 shows i 2011. I 2012 lavede Paul og Sam deres egne plader. Jeg begyndte også et andet projekt, jeg kalder Big Noble. Det er instrumental, atmosfærisk musik, lidt ligesom filmmusik. Jeg har lavet projektet i samarbejde med en ven, der er lyddesigner. Så det er musik, der passer til hovedtelefoner og en god gåtur. Det udkommer I starten af næste år.«

Daniel Kessler fortæller mig også, at han ser sig selv mere som sangskriver end som guitarist, og at han startede med at udvikle idéer til det nye album ret hurtigt efter gruppens forrige album, Interpol, der udkom tilbage i 2010.

I forhold til om medlemmernes personlige projekter har haft en indflydelse på den kommende plade, er svaret fra Kessler: »helt sikkert!« Han håber da så sandelig, man som artist avancerer og udvikler sig hele tiden i stedet for bare at gentage sig selv – ellers er der ingen idé i at lave musik. Bare det, at Paul Banks spiller bas på hele albummet, vidner om en forandring. Det plejede at være bassisten Carlos Dengler, der udfyldte den rolle, men han forlod bandet kort tid efter udgivelsen af Interpol. I øvrigt et emne, jeg fik besked på ikke at berøre, da jeg ankom til interviewet.

»Vi havde ikke diskuteret, hvad vi gjorde med bassen, men da Paul altid har haft en tendens til at følge basgangen med sin vokal, foreslog han, at han måske skulle spille den, og det var jeg cool med. Det viste sig, at han var ’pretty fucking good’. Jeg vidste jo slet ikke, at han var så god! Da jeg viste ham nogle af de sange, jeg havde arbejdet på, gik han direkte på basgangen, som, sammen med vokalen, er fundamentet for hele nummeret. Det gjorde han i hvert fald på ”Anywhere” og ”My Desire” (numre fra El Pintor, red.). Så Paul har helt sikkert også avanceret, mens han har lavet sine soloprojekter.«

To succeser og en sætliste
Interpols debutalbum, Turn on the Bright Lights fra 2002, og efterfølgeren, Antics fra 2004, er de to mest roste af newyorkernes udspil. Da jeg under forberedelserne til interviewet kiggede deres sætliste fra de seneste koncerter igennem, opdagede jeg, at de fleste af numrene er fra Antics og dernæst fra Turn on the Bright Lights. Er det mon fordi, det er 10-året for udgivelsen af Antics? Eller fordi de to første album er ekstra populære hos publikum?

Kesslers respons er, som igennem resten af interviewet, afværgende. Han har simpelthen ikke tænkt over det, siger han.

»Alle vores album betyder noget for os, og der er virkelig ingen grund til, at de ikke alle er repræsenteret lige godt på sætlisten. Men det er rigtigt, som man siger, at man har hele sit liv at fortælle om på den første plade. Den indeholder både sange, vi skrev, da vi havde kendt hinanden i to måneder og efter tre år sammen. Men El Pintor for eksempel skrev og indspillede vi igennem 2013, og jeg kan egentlig godt lide idéen om, at så handler pladen om den periode, og der er kun sange fra den periode, og det er dét.«

El Pintor
Jeg vil dog gerne lidt dybere ind og finde ud af, hvordan pladen er anderledes end gruppens andre udgivelser. Jeg spørger, hvad han kan fortælle mig om albummet. Og responsen, der kommer lynhurtigt, er: »That it’s the best thing ever? It’s better than bread!«

Og så begynder han ellers at tale om dansk brød. »Jeg elsker rugbrød så meget. Jeg elsker dansk rugbrød. Når jeg er i andre lande, bestiller jeg altid mørkt brød. Giv mig jeres mørkeste, mørkeste brød. Men det er aldrig det samme!«

»Tilbage til albummet,« griner Kessler, der har vist sig at være lidt af en spøgefugl. Han virker som om, han er varmet lidt op og er mere afslappet, end da han kom. Måske har han fundet ud af, at jeg ikke har en skjult agenda, men bare gerne vil høre, hvad han har at sige.

»Jeg ved ikke, om det er det bedste album nogensinde,« retter han sig selv, »men jeg er meget glad for det. Jeg ved ikke, om andre vil have det på samme måde, det ved man aldrig. Men vi forlod alle studiet med følelsen af, at vi havde fået sagt det med albummet, som vi ønskede. Det lyder måske enkelt, men nogle gange, når man er i studiet, kan man føle sig ‘close, but no cigar’! Man kan føle, at man har skrevet de sange, man ville, men de kommer ikke ud på den rigtige måde. Og så er det sådan, folk vil tænke om sangen for evigt. Det kan være virkelig smertefuldt. Men jeg føler virkelig, at denne plade har en god energi. Den er ret upbeat. Jeg kan godt lide, at vi havde så mange idéer med det samme, så det tog os ikke længe at lave pladen.«

Musikscenen i New York
En af de ting, jeg har glædet mig mest til at spørge ham om, handler om den udvikling, der er sket med musikken i New York. Hvad der er sket, siden bands som Interpol og The Strokes havde deres debut i starten af 00’erne og frem til nu, hvor det er mere kunstrock-orienterede bands som f.eks. Tv on the Radio og Yessayer, som det store æble spytter ud. Men hans respons er, at det ved han simpelthen ikke noget om. Jeg får igen den opfattelse, at Kessler ikke går rundt og tænker over, hvad der sker i musikbranchen, og hvad man nu skal gøre. Han er simpelthen bare til stede i sin musik, nyder den og glæder sig over den. Ligesom han nyder at male vægge og finde duge til sin nye restaurant i Brooklyn, der åbner i starten af næste år. Han fortæller da også, at han aldrig læser musikmagasiner eller leder efter ny musik på nettet.

Roskildeeeeee
Men selvom der endnu er nogle måneder til udgivelsen af El Pintor, og selvom numrene fra Antics og Turn on the Bright Lights fortsat fylder godt i sætlisten, har gruppen dog også fundet plads til at lufte enkelte numre fra deres kommende album. ”My Desire” og ”Anywhere” tegner lovende, og måske vil disse numre også snige som ind i løbet af aftenens koncert. Interpol besøgte sidst Roskilde i 2005 efter udgivelsen af Antics, hvilket ifølge Kessler er alt for længe siden:

»Jeg er faktisk lidt slået ud. Fordi når vi skal spille i år, betyder det jo nok, at vi ikke skal spille næste år. Verden ved, at Roskilde er en af de største festivaler, på linje med Glastonbury.«

Jeg krydser fingre for, at festivalen vil booke gruppen igen næste år. Både fordi jeg gerne vil høre Interpol performe deres nye album i dets helhed, men også fordi jeg kan mærke, hvad det betyder for Daniel Kessler. Og jeg er begyndt at synes helt godt om ham. Han lover mig heldigvis, at de kommer til Danmark lige meget hvad: »We will be back, and I’m exited!«

Få dage efter interviewet på Roskilde Festival annonceredes det, at Interpol gæster Store Vega i København til februar 2015.

Deltag i debat