Artikler Prøverummet

Prøverummet – Deadpan Interference + Kvadrat + Big Mess + Kulturindustrie + The Chairman

Skrevet af Anna Møller

Træd blot indenfor! I denne udgave af Prøverummet skal vi bl.a. rundt om støjgaze, industrisynth og friskmalet punk, når fem unge bands igen atter bliver prøvet af.


Deadpan Interference
Den københavnske kvartet Deadpan Interference udgav i februar deres debut via Drone Recordings, og det er da også uendeligt lige for at forestille sig de metallisk rungende støjgazere spille i den lavtloftede kælder på Drone. Deadpan Interference består af Martin Emil Daa Funder, Sofie Westh, Max Cosnier og Astrid Samuelsen og lyder visse steder en hel del som københavnerstøjerne i Distortion Girls, men det er nu heller ikke dårligt. Ofte ligger kvartetten og svinger mellem noget svævende æterisk og et strukturelt støjinferno, og kontrasten mellem de to størrelser fungerer overordentlig godt i hænderne på Deadpan Interference. Psychrock i alskens afarter har de senere år vokset lystigt i de musikalske væksthuse rundt omkring, og Deadpan Interference er et meget vellykket skud på stammen. På de bedste steder rammer vokalen den der lade nuance af længselsfuldhed, der danner en opiumagtig og luftig streng gennem den massive mur af støj. Fine tromme- og guitarfigurer vikler sig ind og ud af herligheden, så der simpelthen ikke er et støjøje tørt. Tak for det. Deadpan Interference spiller på årets Psych Fest i både Aarhus og København og til sommerens Kildemose Festival.


Kvadrat
Orkesteret Kvadrat stammer primært fra København og omegn og er en bunke på intet mindre end 10 musikere. Forsanger og musikalsk bagmand Tobias Kropp lyder en hel del som Efterklangs Casper Clausen, og Kvadrat synes da også at dele Efterklangs forkærlighed for organisklydende popmusik med fyldige arrangementer. Cello, violin, flugelhorn og trombone er med til at give de alternative popnumre orkestrale kvaliteter, og selvom det hele måske bliver en anelse pænt eller ufarligt til tider, så er det bestemt en musikalsk opskrift, der vil tilfredsstille mange sultne lyttere på jagt efter døsigt vuggende artpop.


Big Mess
Den københavnske punkkvartet Big Mess er næsten så frisk, som det bliver. Bandet blev dannet i slutningen af 2014, udgav i december 2014 deres debut-ep Big Happy digitalt og en fuldlængdedebut burde også være på trapperne og skulle egentlig være landet i februar 2015. De beskriver selv deres sange som »melodiske og følsomme«, og sammen med ord som energisk, smadret, lo-fi og DIY dækker det nok meget godt den punk, som Big Mess udøver. Debut-ep’en er optaget i deres øvelokale, og det lyder ikke umiddelbart, som om der er brugt hverken tid eller kræfter på nogen form for efterproduktion. Alle numrene lyder mildt sagt af helvede til. Sindssygt skramlede, konsekvent ulidelige niveauer og voldsomt meget støj, men man forstår alligevel, hvad Big Mess er for en størrelse. De er fem gutter, der spiller passioneret punk med store følelser og en mildt sagt afslappet tilgang til sådan lydæstetik generelt. Big Mess leverer uden tvivl fede koncerter, og det bliver spændende at høre, hvordan de lyder i hænderne på mere professionelle lydteknikere. De kan i hvert fald skrive catchy punk.


Kulturindustrie
Synthduoen Kulturindustrie kommer fra en lille forstad til Herning og består af Anders Tønnesen og Ronnie Iversen. De to dyrker en kold, industriel og syntetisk lyd, der er skabt på små analoge synthesizers og derefter kørt igennem et hav af pedaler, og de har spillet under det tyske bandnavn siden august 2014. I skrivende stund gøres alt på DIY-facon, og således er mange numre optaget og produceret i en lille betonlejlighed i hjembyen Tjørring. Selv oplister de to ungersvende musikalske forbilleder som Suicide, Joy Divisions og hollandske Minny Pops, mens inspirationen til lyrikken efter sigende bliver fundet i Nietzsches »enigmatiske filosofi og Sartres dunkle syn på det moderne samfund«. Der er med andre ord masser af tanker bag projektet, der sikkert vil tale til især Joy Division-fans og andre elskere af mørk, frossen synth.


The Chairman
Der er næsten ikke noget mere kedeligt end musik, der insisterer på at være pænt. Det kan man heldigvis ikke klandre The Chairman  for. Lucas Berners projekt blev til i 2013 og afspejler med bandets egne ord »en eksistentiel kamp i individets sind, [hvor] flere stemmer og tanker (…) tilsammen kan skræmme og forvirre,« og den kamp er tydelig at høre i især Lucas Berners vidtrangerende vokal. Rent musikalsk er vi – om ikke andet så med nummeret “Misfit Heart” – ude i et indierocket landskab, hvor postrockede bjerge tårner op i baggrunden, mens vokalens dybe brøl og lyse falsettoner står som lydlige lynnedslag for lytterens fødder. Andre numre som singlen “Don’t Call Me the Chairman” bevæger sig i mere electropoppede linjer og stadig lader den bevægelige uforudsigelighed forblive intakt. The Chairman udgiver debutplade i efteråret 2015.

Deltag i debat