Plader

Liss: First EP

Liss svæver ud i verden med deres drømmende og originale lyd, som de har forfinet og foret med fløjl på deres debut-EP, First.

Da Liss sidste år udgav deres første single, Try / Always, var det startskuddet på en international flyvetur ud i musikverdenen båret på en sky af deres originale, drømmende lyd og Pharrells valg om at spille dem i sit radioprogram. Siden har de forfinet deres udtryk og løftet det til mere formfuldendte og overraskende højder.

Liss første single var en forsmag på den funky R&B-lyd, som går igen på deres debut-EP, First. Men de fire numre på EP’en er mere producerede og rummer flere elementer. Der er for eksempel flere temposkift i numrene og effekter på vokalen, og så er der kommet mange flere instrumenter og synth-lyde ind i deres univers. Det kan blandt andet høres i nummeret ”Sorry”, der sitrer af klokkespil, harpe og perkussion. Grundessensen er dog fortsat den samme: Forsanger Søren Holms melodiske og distinkte vokal leder os gennem de musikalske tåger.

Den unge, aarhusianske kvartet blev i efteråret signet hos det uafhængige, engelske pladeselskab XL Recordings, der har udgiver plader med kunstnere som Adele, M.I.A., Radiohead og Sigur Rós. Det har betydet en stor omvæltning for bandet, i forhold til den måde de hidtil har arbejdet med deres musik. Hvor de tidligere selv stod for at producere deres musik, har de her fået hjælp af store producere og musikere som Rostam Batmanglij (tidligere Vampire Weekend) og Tic (Young Turks), der har produceret for FKA Twigs.

Her kunne man frygte at det store pladeselskab havde kvalt den autentiske og levende lyd hos det lille aarhusianske band, men numrene bliver på intet tidspunkt for producerede. Man har følelsen af på en gang at stå midt i et stort arrangement med et hav af instrumenter og at være på drengeværelset i Aarhus, mens der bliver eksperimenteret med trommerne i GarageBand. XL Recordings er garant for eksperimenterende lyd, og derfor har bandet fået lov til at holde fast i nogle af de små fejl i lyden, der opstår, når man ikke polerer instrumenterne i computeren. Et eksempel, hvor lyden ikke bliver for poleret, finder man i broen på nummeret ”Sorry”. Her hører vi udelukkende vokalen over en nøgen og spinkel guitar uden effekt.

Som candyfloss indhyllede kanonkugler rammer beatsne lige i mellemgulvet, og teksten slår lige i hjertet, når Søren Holm med sin nasale og bløde blues-stemme bærer os gennem linjer som »If you want it to be better, send me a letter« på nummeret ”Sorry”. De fængende melodier og den ellers distinkte vokal fletter sig sammen med de bløde beats og flydekoret, så de forer ørerne med velour, og der skabes en nærmest drømmepoppet sammensmeltning af lyduniverset.

De fire musikere bygger flere gange deres numre op mod et klassisk popklimaks, men i stedet for at følge den forventede rute drejer de ned ad en meget mere afdæmpet og uafprøvet vej. Det sker blandt andet i nummeret “Without Me”. Efter en bro, hvor man kunne forvente klimaks lå, kastes vi i stedet over i en loungestemning med klokkelignende synth-lyde fra starten af nummeret. Det betyder bestemt ikke, at der ikke er nogen dynamik i nummeret, men i stedet for den klassiske Melodi Grand Prix-opbygning skabes dynamikken af det fremaddrivende beat, de mange breaks og temposkift.

Og måske er det ikke bare lyden af Liss, men en ny Aarhus-lyd, der summer af synthesizere og funky R&B. I hvert fald findes den samme atmosfære hos Soon, et projekt som den 19-årige August Møller Fogh, der er blevet ugens kanon i DRs KarriereKanonen, står bag.

Liss kunne sagtens have skabt fire habile pop-dansehits. Det viser de med al tydelighed på det funky nummer ”Miles Apart”, hvor vi båret af ah-koret bliver taget væk på linjerne »Can’t you see that we are moving miles apart«. I stedet indhyller de os i fløjl og tager os et sted hen, vi ikke vidste var så godt.

★★★★★☆

Deltag i debat