Koncerter

When Saints Go Machine, 31.05.18, Heartland Festival, Kværndrup

Nikolaj Vonsild i silhuet i front for When Saints Go Machine på Heartlands første aften. Foto: Tobias Stæhr Jakobsen/Heartland.
Skrevet af Simon Freiesleben

When Saints Go Machine lukkede og slukkede første aften på Heartland Festival med en kompliceret, fremmedgørende og desorienterende optræden, der til sidst overvandt publikum.

Desorientering var nøgleordet, da When Saints Go Machine indtog Highland-scenen. Desorientering gennem bandets visuelle sceneæstetik, der fik dem til at fremstå som silhuetter henlagt til en skyggeverden. Desorientering gennem Nikolaj Vonsilds vokal, der blev mixet, auto-tunet, samplet og forvrænget til ukendelighed. Og sidst men ikke mindst desorientering gennem et genre-mashup, der spændte bredt fra blød electropop over futuristisk R&B og deciderede hiphop-bangers til hårdpumpede technobeats.

When Saints Go Machine vendte sidste år tilbage til den danske musikscene efter et længere selvvalgt eksil. Der har derfor været relativt få chancer for at høre det populære orkester live de seneste år. Man fornemmede tydeligt ved aftenens koncert, at bandet var ydmyge og en anelse rørte over den taknemmelige modtagelse, som de fik af publikum.

Koncerten åbnede med nummeret “ZeroFrame” fra When Saints Go Machines nye EP, It’s a Mad World, der på mange måder blev toneangivende for aftenens optræden. Ikke fordi gruppen negligerede de gamle hits på sætlisten, men fordi det var som om, at alle sange blev filtreret gennem den særlige lyd, der præger It’s a Mad World.

Der var vel kun to-tre sange, hvor man reelt havde en chance for at høre og forstå Vonsilds vokal – på resten var vokalen så forvrænget, at det blot blev endnu et element i lydbilledet. Visuelt var det smukt, men også en anelse stillestående, at bandet havde valgt at optræde som silhuetter på en mørklagt scene, der kun var sporadisk oplyst af tre lamper, der sendte blændende lysstråler ud over publikum. Hyperaktive Nikolaj Vonsild gjorde en brav indsats for at agere fikspunkt – han må have løbet, hvad der svarer til en halvmaraton frem og tilbage på scenen – men den mørklagte scene inspirerede mere til indadvendt vuggen og lukkede øjne end decideret fest.

Måske derfor var det så effektfuldt, da “Love and Respect” med vokal af rapperen Killer Mike fra Infinity Pool gled direkte over i “ArrowThroughSkinOutOfBlueSky” – hvor Killer Mike ligeledes figurerer, dog i en noget mere central rolle. Pludselig blev der skruet op for en overraskende fed hiphopfest, da den tonstunge basproduktion bragede ud fra scenen og fik publikum til at sende deres hænder i vejret.

Alt i alt var det en imponerende, men også en anelse fremmedgørende optræden fra det band, der var udpeget til at levere torsdagens afsluttende fest på gudesmukke Heartland Festival. Hvor de inkarnerede When Saints Go Machine-fans var med fra start, så tog det længere tid for gruppen at overvinde resten af festivalpublikummet. Til sidst fik det rutinerede orkester dog greb om publikum, der fik danset aftenens sidste svingom til tonerne af “Church and Law”.

★★★★☆☆

Om skribenten

Simon Freiesleben

Redaktør for udenlandske plader på Undertoner
Jeg har min journalistiske opdragelse fra avisen Berlingske, men er moderat grænsesøgende i min musiksmag. Sætter pris på projekter med ambitionsniveauet til at rykke ved populærkulturens grænser. Mindre kan dog også gøre det, hvis det er catchy nok.

Fem albums, der har formet mit forhold til musik
Iggy Pop: The Idiot
Death Grips: Bottomless Pit
Nine Inch Nails: The Downward Spiral
Talking Heads: Remain In Light
Slowdive: Souvlaki

Skriv et svar

boeger