I 1992 åbnede den første Faraos Cigarer-forretning i Klosterstræde 22. Siden er forretningen både rykket til større lokaler og udvidet med et yderligere antal butikker, og foretagendet har samtidig udviklet sig til at være en institution for danske brætspillere, tegneserielæsere og liverollespillere i Københavns middelalderby. I de oprindelige lokaler i Klosterstræde 22 har Graven Tattoo siden sommeren 2025 haft hjemme, og det er meget rammende her, at jeg skal være vidne til Quest Masters finurlige og eventyrlige dungeon synth – en genre, som kunstneren selv i høj grad været med til at forme.
I Graven er der pyntet med Warhammer-figurer og diamantformede terninger fra Faraos Cigarers nye base på den anden side af strædet. På et bord ligger Dungeons & Dragons-hæfter med såkaldte quests til rådighed og afbenyttelse, mens forskellige artefakter, som sandsynligvis forestiller våben og eksotiske masker, hænger på væggene. En arkadespillemaskine med Ninja Turtles er til fri afbenyttelse, og der er også en bås med vinyler – mest heavy metal. I lokalets ene hjørne er der opstillet et bord med Quest Masters synthesizer og laptop samt levende lys, slyngplanter, en ridderhjelm og diverse kranier. Diagonalt overfor står et langt og farverigt bord med hovedpersonens merchandise. Her kan man købe t-shirts med fantasy-tematik, udgivelser på vinyl, kassettebånd og mini-disc samt diverse klistermærker med glimtende motiver og 3D-effekt. Det er i den forbindelse nok første gang, jeg har set klistermærker koste fem euro i en merch-bod.
I baren fortæller medejer David Jakobsen, der også er en af koncertens arrangører, at Graven skal ses som en legeplads; et tilholdssted for folk med hang til fantasy, brætspil, specialøl og blæk i blodet. Det er Gravens første koncert, og man kan både spore en følelse af stolthed, men også en snert af nervøsitet. For det er en ombejlet artist, det lille sted får besøg af denne lune tirsdag aften. Quest Master har netop spillet på Phono i Aarhus aftenen forinden, mens han tidligere på måneden også gæstede Roadburn Festival i Rotterdam, og billetterne til aftenens koncert blev revet væk på en times tid. David Jakobsen fortæller samtidig også, at en større dansk festival har forsøgt at booke Quest Master til sommerens program, men at han altså valgte i stedet at spille her i Graven i stedet.
Mere end blot simpel synth
Men hvad er hele humlen ved Quest Master? Hvorfor er der bud fra de store festivaler, og hvorfor står vi som sild i en tønde på en tirsdag aften i en kældertatovørsalon? Bag Quest Master gemmer sig den efterhånden kultiske musiker Lord Gordith fra Sydney med det noget mindre fantasy-agtige, borgerlige navn Jordan Blackwell. Udover sit dungeon synth-alias har Gordith også godt gang i punk rock-foretagendet Steröid, (som spiller på Beta den 20. maj), men det er nu engang Quest Master, der står som hans hovedprojekt. Derfor anses han også for at være en for for pioner inden for genren, der bedst kan beskrives som synthesizer-drevet instrumental musik med en syntetisk, pixeleret lyd; dybt inspireret af 80’ernes og 90’ernes konsolspil samt middelalderens viser og serenader.
Af andre nævneværdige aktører kan også nævnes Old Sorcery, Erang, Örnatorpet, Hole Dweller og Mushroom Grandpa, mens vi herhjemme ikke ligefrem har nogen deciderede dungeon synth-artister – her er et navn som Roskilde Festival-aktuelle Curiass nok det tætteste vi kommer. I starten kredsede Quest Master i øvrigt omkring simple synth-melodier ligesom aftenens opvarming, der leveres i form af Rotten Orc, som spiller hele sin koncert på et keyboard, som jeg vil gætte på er købt i en legetøjsforretning. Men som aftenens forestilling med Quest Master også vidner om, har genren udviklet sig og består i dag mere end blot simple synthmelodier, og især på Quest Masters to seneste udgivelser, Sword & Circuty og sidste års Obscure Power, er trommemaskinen blandt andet blevet et bærende element, hvilket aftenens koncert heldigvis også bærer præg af.
Kort før klokken 21 vågner Quest Master (iført camo-kasket og cowboyjakke) op til dåd, mens der på et bagvedhængende lærred fremvises imponerende grafiske værker af slotte, lyn og ensomme prærier. I aften er det især lyden af de to seneste udgivelser, som er dominerende, men det hele leveres med et sammenhængende lydtæppe fra start til slut, der starter med en række opløftende, nærmest poppede kompositioner, inden vi senere styres over i både mørk, dyb dungeon synth samt enkelte nærmest black metal-klingende numre. En udstoppet flagermus må lade livet undervejs, da dens glasmontre, hvori den sidder fast, ikke kan klare PA-anlæggets vibrationer og derfor falder til jorden og knuses i hundredvis af stykker.
Det er en relativt lille, men dedikeret flok, der er til stede her i kælderen i aften; fokuserede og ikke mindst dedikerede hele vejen igennem – og flere gange under koncerten kvitterende med knyttede næver, der flyver i vejret. Dedikerede er de også over for merchandise-boden, som gennem hele aftenen frekventeres flittigt. Her hersker der en oprigtig nærhed mellem publikum og artist. Eller måske nærmere mellem publikum og genren. For miljøet omkring brætspil, Dungeons & Dragons og liverollespil er (som så mange andre hjørner af populærkulturen) også kendetegnet ved sin enorme grad af fandom og dedikation til sine helte. Og aftenens helt er er ubestridt Quest Master.
Nørdernes kronede dage
I sine rene form er Quest Master og dungeon synth dog nok for simple og obskure størrelser til, at det kan lykkes at komme op af kælderen og tiltrække sig en mere øjensynlig betydning på større scener. Men jeg vil dog vove at påstå, at genren sagtens vil kunne samles op af store popartister, og at elementer fra den kan blive toneangivende i en nær fremtid. Navne som Yung Lean, Charli XCX og Ethel Cain, der i forvejen kredser om nogle ret så nørdede universer, vil på alle mulige måder kunne inkorporere dungeon synth i deres virke, mens en kunstner som Frank Ocean også kunne tænkes at drage inspiration, (hvis han da nogensinde udgiver et album igen), når man blandt andet tænker på, hvordan han tidligere har inddraget inspiration fra konsolspilsverdenen i sin musik.
Samtidig lever vi en popkultur, der er (nærmest for) dybt forankret i nostalgien. Et kulturfænomen som Stranger Things havde næppe nydt samme sejrsgang, hvis ikke det var for retroæstetikken. Medina og Burhan G laver musik sammen igen. Radiohead, Deftones og Oasis befinder sig i en retrospektiv storhedstid, og selv Madonna generer massiv trafik på sociale medier efter hendes gæsteoptræden under Sabrina Carpenters koncert på Coachella tidligere på foråret. Med dette perspektiv på tidens strømninger kunne man i hvert fald sagtens forestille sig, at dungeon synth besidder gode forudsætninger for at kunne fremkalde en unik genkendelighed til diverse konsolspil og sci-fi – der immervæk har haft kolossal betydning for de seneste 40 års populærkultur – blandt sit publikum.
Efter knap en times koncert takker Quest Master af. Publikum klapper og hujer i begejstring tilbage. Fra baren udskænkes de sidste fadøl og krus med mjød. Lord Gordith stiller sig bag merchandise-boden, hvorfra han udveksler erfaringer om forskellige synthesizere og indspilningssoftware med enkelte nysgerrige publikummer og blandt andet får nævnt, at GarageBand til MacBook Pro er undervurderet. Da jeg kort efter får bevæget mig op fra Graven og ud i middelalderbyen, passerer jeg i forbifarten en brætspilscafé lige rundt om hjørnet, hvor fem personer i den oplyste kælder spiller Magic, the Gathering. Nørderne har kronede dage i Indre By denne tirsdag aften.
Alle fotos: Daniel Nielsen