Koncerter

Iceage m.fl, 01.03.2019, Store Vega, København

Skrevet af Joakim Dalmar

Iceage har for alvor udviklet sig fra at være unge rebeller i undergrunden til at blive voksne mænd, der har et ærinde om at levere varen helt til døren. Det markerede de i Store Vega med et spændende lineup, der også talte Material Girls, CTM og Viagra Boys.

Iceage

Danmarks stolthed i punk-verdenen, Iceage, har med fire albums på bagen siden 2011 formået at skabe sig en status som pionerer inden for genren med deres kompromisløse tilgang til musikken. Siden 2011 har bandet bevæget sig langt fra deres første album, New Brigade, fyldt med vrede og punkenergi. Det skulle vise sig at være starten på det, der i dag er det blevet til et ekstremt veletableret, modent band. Deres seneste album, Beyondless, er præget af en lidt mere tilgængelig lyd, og blev nationalt såvel som internationalt et af de mest anerkendte albums i 2018.

Hele koncerten bød på en gennemgående tur rundt i diskografien, men naturligvis røg der mest fra Beyondless på setlisten. Hele koncerten startede magen til albummet ud med ”Hurrah” og ”Pain Killer” efterfulgt af ”Under The Sun”. Forudsigeligt, men også et crowdpleasende træk af bandet – specielt fordi ”Pain Killer” giver en så indbydende fornemmelse. Man fandt dog også ældre numre på setlisten, som ”White Rune” fra første plade. Mest glad blev jeg nok for ”The Lord’s Favourite”, som virkelig satte tempoet for koncerten, men rart var det da også, at vi stadig kunne få noget af den gamle Iceage-vrede frem igen.

Tempoet blev skruet rigtig fint op og ned under hele koncerten, hvilket gav den et dynamisk og uforudsigeligt udtryk. For eksempel brillerer et nummer som ”Thieves Like Us” med sine lidt spøjse og slentrende tempo-skift, der kun er med til at gøre hele optrædenen mere festlig i sidste ende. Stærkest var bandet dog under slutnummeret, ”Catch It”, hvor Elias Bender Rønnefelt vred den allersidste energi ud. Man kunne i virkeligheden godt mærke, at der var tale om en udkørt forsanger, men han kunne være godt tilfreds med orkestrets optræden. Det var en stor dag for dem, der aldrig glemmer Jagtvej 69, hvilket Rønnefelt også fik markeret med et »Intet glemt, intet tilgivet,« med reference til årsdagen for Ungdomshusets nedrivning. Jeg vil gerne sige særligt tak for tamburin-indsatsen, der sammen med blæse- og strygerorkester gør Iceages lydbillede endnu større og mere særpræget.

Iceage virkede til at have fået benene ned på jorden, og udviklet sig til at blive komfortable med rollen som en af Danmarks stoltheder på musikscenen. Det er set før, at der er blevet overdraget scener til orkestret, som ikke har udgjort velfungerende rammer for bandet. I går på Vega føltes det dog som, at vi havde Iceage på øjenhøjde. Ikke på grund af højden på scenen, men på grund af, at de følte sig hjemme på scenen. Punken er muligvis død, men på scenen stod der altså et orkester, der går op i, hvad de leverer på scenen – og det kan altså i den grad mærkes.

Det virkede til, at Iceage for alvor har indset, hvor stor en sensation de egentlig er – og har besluttet sig for at leve op til det. Fuld plade går til koncerten på grund af, at Iceage på triumferende vis beviste, hvorfor de er et af nutidens mere spændende bands og for at sætte en stor, tyk streg under den udvikling, de er gået igennem. Endelig spiller det hele for dem på en scene. Og så var lyden på Vega intet mindre end fænomenal – så tak for det. Det bliver spændende at følge, hvor Iceage tager os hen næste gang. Lige nu virker de i hvert fald til at være på skarpere, end de nogensinde har været.

★★★★★★

CTM

CTM er aliaset for Cæcilie Triers soloprojekt, som fredag var blandt navnen på et usædvanligt stærkt lineup u Store Vega. Sammen med amerikanske Material Girls og svenske Viagra Boys udgjorde CTM nemlig opvarmning for aftnenes hovednavn; Iceage. CTM er et projekt, der skiller sig ud fra mængden – specielt denne fredag, hvor der på plakaten for Store Vega ellers var dømt postpunk og rock’n’roll. Det kan være svært tilgængeligt på grund af dets mørke, stille og eksperimenterende tilgang, men der er samtidig en vis varme over det, der åbenbarer sig ved gentagne lyt.

I 2016 udgav Cæcilie Trier debuten Suite for a Young Girl, som hun sidste år efterfulgte med Red Dragon. Et omgivende og spændende album med et mere eksperimenterende tag på musikken. På scenen var Cæcilie akkompagneret af henholdsvis en guitarist og det, der lignede en sitar. Ellers var det Cæcilie og hendes laptop-setup på scenen, som sørgede for de atmosfæriske sjælefølere, der indtog Vega midt i aftenenes ellers vilde strabadser.

Lyden af Cæcilies vokal formåede hånd i hånd med den mørke, melankolske lyd fra Red Dragon-pladen at fylde et storsnakkende Store Vega med varme lyde fra strengeinstrumenterne. Trioen blev til dels reddet af den gode lyd, vi fik leveret på Vega. Det var en skam med larmen, men der var ingen tvivl om, at CTM fik indtaget stedet og markeret sig med sit lidt mere stille og eksperimenterende musik denne aften, som udgjorde en god kontrast til resten af festlighederne.

★★★★☆☆

Fotos af Mathias Kristensen

Om skribenten

Joakim Dalmar

Hej! Mit navn er Joakim Dalmar. Jeg er 24 år gammel, og er nuværende bosat i København, men kommer oprindeligt fra Sønderborg.

Jeg bevæger mig lidt rundt over det hele i musikverdenen, både som booker og VJ, men mest af alt som musikelsker. Det elektroniske falder mest ind i min smag, men har et øre til alting.

Name-drops af mine favorit plader:
Flying Lotus - Cosmogramma
Jon Hopkins - Immunity
Darkside - Psychic
Den Sorte Skole - Lektion lll
Swans - To Be Kind

Skriv et svar