Lasse Winther Jensen

 

Biografi:

Efter nogle spæde teenageår fyldt med fortrinsvis Bob Dylan, Oasis og mere eller mindre bevendt hiphop udviklede min musikinteresse sig i snart sagt alle tænkelige retninger. Med internettets opblomstring blev NME skiftet ud med Pitchforkmedia, og mulighederne for at svælge i al slags musik blev pludselig enorme. I dag lytter jeg til stort set alt, dog med en forkærlighed for singer/songwriters. De være sig alt fra country over Smokey Robinson til Prince.
Jeg har tidligere skrevet om hiphop for Flavourz og skriver af og til om musik på Virkelig.dk.

 

Ã…rets albums 2009

Danske

1. Khal Allan: Melodier man mindes

2. Mew: No More Stories

3. The Raveonettes: In and Out of Control

4. The William Blakes: Dear Unknown Friend

5. Medina: Velkommen til Medina

6. Oh No Ono: Eggs

7. Slaraffenland: We’re on Your Side

8. Baby Woodrose: Baby Woodrose

9. Causa Sui: Summer Sessions 2 & 3

10. Syntaks: Ylajali

Udenlandske

1. Phoenix: Wolfgang Amadeus Phoenix

2. Maxwell: BLACKsummer’snight

3. The xx: xx

4. Raekwon: Only Built 4 Cuban Linx… pt. II

5. Yeah Yeah Yeahs: It’s Blitz!

6. Es: Kesämaan Lapset

7. Atlas Sound: Logos

8. Dirty Projectors: Bitte Orca

9. Thåström: Kärlek är för dom

10. Animal Collective: Merriweather Post Pavilion

11. Antony and the Johnsons: The Crying Light

12. Real Estate: Real Estate

13. Bat for Lashes: Two Suns

14. Black Lips: 200 Million Thousand

15. Tortoise: Beacons of Ancestorship

16. A Sunny Day in Glasgow: Ashes Grammar

17. Alicia Keys: The Element of Freedom

18. The Thermals: Now We Can See

19. Jay Reatard: Watch Me Fall

20. Pictureplane: Dark Rift

 

 

Hører i øjeblikket:
Sunn O))): Monoliths & Dimensions
- Sunn har gennemgået en fænomenal udvikling fra plade til plade det sidste årti, men her topper de for alvor. Der er tilføjet et ordentligt skud jazzsensibilitet a la Miles Davis anno In a Silent Way, hvilket vil sige blæsere, mere regulær sang og sine steder noget der minder om skønhed. Det er dog stadig tung sort doom, men nu med langt bredere spændvidde.

Velocity Girl: Simpatico!
- Sub Pop har de sidste årtier været et af de mest konsistent fremragende pladeselskaber, og specielt deres midthalvfemser udgivelser bugner med underkendte og ufortjent glemte bands. Velocity Girl er et af dem og på dette deres hovedværk, spiller de letbenet, skøn og larmende pop med fremragende vokalharmonier og et vanvittigt melodioverskud.

Son Volt: Trace
- Første udspil fra Jay Farrars Uncle Tupelo-udløber lyder stadig frisk og vital i 2010. Specielt er åbneren "Windfall" noget af det smukkeste fra Farrars hånde overhovedet, hvilket siger en del

La Roux: s/t
- I de fleste andre lande end Englang blev denne plade lidt overset i 2009, og det er en skam, for det er en ren retrosynth hitparade, hvor de pristine singler bakkes op af mere end habilt udfyldningsmateriale. Især "In for the Kill" og "Bulletproof" står som noget af det bedste pop, der blev begået sidste år.

Spoon: Kill the Moonlight
- Mens man venter på Spoons Transference, der meget gerne skulle blive det nye årtis første uomgængelige plade, kan man gå i arkiverne og endevende det righoldige bagkatalog. Specielt dette hovedværk står som en kompromisløs og nedbarberet hjørnesten fra det forgangne årti.

 

Fem favoritalbums:
Bob Dylan: Blood on the Tracks
Rufus Wainwright: Want One
Rolling Stones: Exile on Main St.
Nas: Illmatic
Circle: Miljard