Lasse Winther Jensen
Biografi:
Efter nogle spæde teenageår fyldt med fortrinsvis Bob Dylan, Oasis og mere eller mindre bevendt hiphop udviklede min musikinteresse sig i snart sagt alle tænkelige retninger. Med internettets opblomstring blev NME skiftet ud med Pitchforkmedia, og mulighederne for at svælge i al slags musik blev pludselig enorme. I dag lytter jeg til stort set alt, dog med en forkærlighed for singer/songwriters. De være sig alt fra country over Smokey Robinson til Prince.
Jeg har tidligere skrevet om hiphop for Flavourz og skriver af og til om musik på Virkelig.dk.
Fem favoritalbums:
Bob Dylan: Blood on the Tracks
Rufus Wainwright: Want One
Rolling Stones: Exile on Main St.
Nas: Illmatic
Circle: Miljard
The Weeknd: Trilogy
Med House of Balloons fangede The Weeknd en tidsånd, der gjorde pladen til noget ganske særligt. To ep’er og næsten lige så mange år senere lander nu en opsamling med alle tre ep’er, men hvordan gør et internetfænomen sig i bokssæt-format?
D’Angelo, 27.01.12, Store Vega, København
Manden, der engang blev kaldt »R’n’b Jesus«, har ikke givet lyd fra sig i 12 år. Men fredag genopstod D’Angelo i København til en soulkoncert af højeste kaliber.
The Strokes: Angles
Efter år med uvished og soloprojekter er The Strokes igen klar med en ny plade. Angles er komplet blottet for vitalitet og resten af de dyder, der engang gjorde The Strokes så uundværlige.
Kanye West: My Beautiful Dark Twisted Fantasy
Omsider løslader Kanye West alle sine dæmoner. Hans nye plade er et unikt og monstrøst mesterværk uden sidestykke, der bliver ved og ved med at fascinere, skræmme og give. My Beautiful Dark Twisted Fantasy er på alle måder en begivenhed.
Bob Dylan: The Bootleg Series vol. 9 – The Witmark Demos
I den løbende udgivelse af Bob Dylans arkivoptagelser går turen i niende omgang tilbage til 60′erne og de legendariske Witmark Demos. Sangene er fantastiske, men relevansen er til at overse.
LCD Soundsystem: This Is Happening & Robyn: Body Talk pt. 1
LCD Soundsystem og Robyn har udsendt nye plader med samme tilgang til musikhistorien og den måde, de bruger den i deres musik. Begge udspil repræsenterer det optimale inden for 2010′s popmusik.
Rufus Wainwright: All Days Are Nights: Songs for Lulu
Den altid kompromisløse Rufus Wainwright her begået sit til dato mest personlige og hardcore album, udelukkende akkompagneret af sit piano. All Days Are Nights er inciterende, frustrerende, ubehagelig og smuk.
Foals: Total Life Forever
Foals er endelig klar med opfølgeren til deres fremragende debut, og der må siges at være sket ting og sager siden sidst. Ny sangstil, nyt lydunivers og desværre også et dyk i kvalitet.
Erykah Badu: New Amerykah Part Two (Return of the Ankh)
Efter sin tilbageerobring af kunstnerisk relevans for to år siden er Erykah Badu klar med anden del af sit New Amerykah-projekt. Igen er der en masse at komme efter på pladen, der er mere soulfuld og analog end sin digitale og hiphoppede forgænger.
The National: High Violet
Så er den her langt om længe. The Nationals med spænding imødesete opfølger til det seneste årtis to stærkeste back-to-back-udgivelser. High Violet er ikke endnu et pletfrit mesterværk, men den står mål med de fleste forventninger, og den skuffer ikke.
Justin Rutledge: The Early Widows
Efter den enormt skuffende Man Descending forsøger den tidligere så mageløse Justin Rutledge at tilbageerobre sin musikalske relevans. Det sker med The Early Widows, der desværre formår at tage alt det værste fra forgængeren og forværre det yderligere.
Meth, Ghost and Rae: Wu-Massacre
Tre af Wu-Tang Clans bedste rappere slår sig sammen på den meget pludselige og uventede Wu-Massacre. Det er blevet til en sølle omgang slendrian, som ingen kan være tjent med.
Keith Elam aka Guru 1962-2010
Med Gurus død har hiphoppen mistet en af sine mest distinkte stemmer. Med sit tilbagelænede flow tegnede han genren gennem et årti og stod sammen med DJ Premier bag nogle af hiphoppens største musikalske øjeblikke.
Pavement: Quarantine the Past: The Best of Pavement
Denne komplet ubrugelige opsamling giver, om ikke andet, en altid kærkommen lejlighed til at fyre en uforbeholden hyldest af til 90′ernes bedste amerikanske band.
Liars: Sisterworld
De altid overraskende og nytænkende Liars plejer at være garant for radikale ændringer i deres udtryk, når de udsender nyt, men på Sisterworld er den eneste overraskelse desværre, at de for første gang står i stampe.
Hot Chip: One Life Stand
Med et arsenal af blottede følelser siddende uden på cardiganen og mere kontrol over deres virkemidler end nogensinde før forfølger Hot Chip den store kærlighed på deres hidtil bedste og mest helstøbte plade.
Jay Reatard 1980-2010
Undertoners Lasse Winther Jensen har skrevet en nekrolog over musikeren Jay Reatard. Jay døde onsdag den 13. januar i Memphis, men i løbet af de 29 år, han nåede at leve, satte et uforglemmeligt aftryk i hjertekulen på de fleste, der mødte ham.
Alicia Keys: The Element of Freedom
Alicia Keys skal endnu en gang leve op til sit enorme potentiale, og endnu en gang har hun rykket sig endnu længere mod poppen og væk fra R&B’en. Det er dog heldigvis et interessant, omend ikke helt vellykket, ryk, hun denne gang har foretaget.
DOOM: Unexpected Guests
Unexpected Guests er den anden udgivelse fra DOOM i år, men ligesom på forårets Born Like This er det indtrykket af en sammenskrabet plade fra en kunstner på tomme batterier, der strømmer ud af højtalerne.
Raekwon: Only Built 4 Cuban Linx… pt. II
Fremtiden åbner sig på vid gab, når man lytter til Only Built 4 Cuban Linx… pt. II. Her er alt, hvad dit hiphop-hjerte begærer.
The Cribs: Ignore the Ignorant
Jarman-brødrene er mere ambitiøse end nogensinde på deres fjerde udspil, hvor legenden Johnny Marr også er konverteret til Crib. Desværre står det meste af Ignore the Ignorant, trods pletskud, ikke mål med hverken ambitionerne eller fordums bedrifter.
Arctic Monkeys: Humbug
Arctic Monkeys fortsætter deres udvikling på deres tredje plade, Humbug. Det er desværre en udvikling til det værre, der udstiller gruppens svagheder i stedet for at udnytte deres store talenter.
Maxwell: BLACKsummers’night
Maxwell er tilbage. Stærkere end nogensinde sætter han punktummet for årtiets R&B-tendenser med sin første plade i otte år, der samtidig er et inciterende og elegant hovedværk inden for sin genre.
Tortoise: Beacons of Ancestorship
Tortoise er tilbage efter den længste pause i bandets historie, og de er tilbage med manér. En gigantisk rodebunke af melodier og indspilningstilgange resulterer i et værk, hvor man virkelig skal spidse ører for at få det hele med.
Ice Cube – Intet nyt under hiphop-solen
I forbindelse med Ice Cubes comeback-album fik Undertoner en snak med legenden om hiphoppens evne til at påvirke samfundet og om dens tilstand i forhold til storhedstiden i 80′erne og 90′erne.
