David Neuer – Danmarks måske mest udknaldede folkesanger nogen sinde – har med et slidt hjemmestudie og et image som skiftevis psykedelisk flipper og hyggelig morfar stået bag en snart temmelig imponerende række udgivelser på det københavnske selskab BSBTA.
Neuers plader har været af lidt svingende kvalitet. På den ene side har han lavet virkelig udfordrende og særprægede sager, som er dejlige at lytte til. Men på den anden side har han også lavet mere middelmådige, for ikke at sige direkte problematiske, plader, der mest lyder som hurtigt komponerede og uentusiastisk spillede udflugter ud i dovenskab og plathed. You Were Singing It med Not Supposed to Drink It, som ud over Neuer består af sangerinden Christina Kjær, hører desværre mest til i den sidste bunke.
Med undtagelse af en lille talking blues-introduktion, som er fra sidste år, stammer optagelserne på You Were Singing It fra 2000 og 2002. Det hele lyder som liveoptagelser – fire af numrene stammer endda fra en slags minikoncert – og stilen er gennemgående nærmest viseagtig. Det giver anledning til et par problemer. For det første er musikken meget simpel. Der findes stort set ikke andet på pladen end David Neuers guitar og Christina Kjærs stemme, og på trods af enkelte undtagelser (“De gamle natcaféer” er f.eks. ikke helt tosset) er sangene slet ikke spændende nok til at kunne fungere med så skrabet en besætning.
For det andet, og mere vigtigt, gør den viseagtige stil til tider pladen direkte irriterende at lytte til. “Fiskefrikadellepigen” er en meget åndssvag sang, der er kæk og fjollet på en særdeles anstrengende måde. Helt galt bliver det i den improviserede “Storm P. blues”, der handler om en person, der af uvisse grunde leder efter Storm P. Det er en sang, der giver associationer til Solvognen og andre ubehagelige gade- og totalteater-agtige koncepter, og den er virkelig irriterende at lytte til. Det er lidt svært at forstå, hvorfor en talentfuld sangskriver som Neuer har insisteret på at udsende sådanne sager, fire år efter at de blev optaget.
Det ubetingede højdepunkt på You Were Singing It er afslutningsnummeret, “Hole in the Ocean”. Her spiller Neuer virkelig fint, endda med flere forskellige melodiguitarer. Oveni det hele har Christina Kjær lavede nogle flippede sangharmonier, og det lyder rigtig dejligt (selv om der måske kunne været taget alternative takes visse steder). Men man kan næppe sige, at én sang legitimerer en hel plade.
I det store hele er You Were Singing It en meget middelmådig rodekasse, der slet ikke kan måle sig med nogle af de fine ting, Neuer har stået bag tidligere.
