Plader

Tender Buttons: s.t.

Skrevet af Mikkel Arre

“Idet jeg ikke kunne finde nogen forbud, de tre danskere havde overtrådt, måtte jeg lade dem gå. Nu har jeg så fulgt op på sagen ved at lytte til den plade, de har lavet – og jeg tror godt, at jeg kan afvise, at de havde eller har kriminelle hensigter.”

Rapport VX-H281/2 til Säpo, 2. februar 2006

Denne rapport følger op på VX-H281/1 fra juli 2004, hvor hr. Kalle Jönsson, Evedalsvägen 7, Växjö, anmeldte, at nogle mystiske personager gik rundt nede i Eriks røde træhus ved Helgasjön. Hr. Jönsson pointerede, at disse tre ikke normalt opholdt sig dér, og vi hos Växjö Politi blev sat på sagen.

Lad mig opridse, hvad der skete: Jeg fik til opgave at afdække, hvad der foregik. Anmelderen havde set de tre slæbe elektrisk udstyr ind i huset, og jeg var derfor meget forsigtig – det var ikke til at sige, om det skulle bruges til kriminelle aktiviteter, endsige terrorvirksomhed.
For at undgå farlige situationer nøjedes jeg med at observere de tre på afstand. Umiddelbart virkede de ikke kriminelle. I stedet sad de og spillede på blandt andet guitar, melodika og fløjte, og alle tre sang til. Det var dog mest den ene af de to kvinder, der sang, mens den anden spillede akustisk guitar. Manden virkede som gruppens altmuligmand.

Efter en dags tid gav det elektriske udstyr op. De virkede irriterede, men der var tilsyneladende intet at gøre. I stedet gik de ned til et nærliggende vandløb med et lille elektronisk apparat (en såkaldt MiniDisc-optager, viste det sig senere). Jeg frygtede straks, at de ville sende hemmelige budskaber til fjendtlige magter, men på ny sad de bare og spillede musik, og de havde det vældig morsomt.
Tre dage senere tog de hjem igen. Jeg standsede dem på vej væk fra huset og afhørte dem. De forklarede, at de var danske musikere. Manden, Marc Kellaway, og guitar-damen, Tanja Jessen, sagde, at de normalt var med i et band ved navn Vinyl Dog Joy og i en masse andre projekter, som jeg slet ikke kunne holde styr på. Den sidste, Marie Jensen, var åbenbart en fælles veninde.

De hævdede, at de var ved Helgasjön for at optage en plade sammen under navnet Tender Buttons. Idet jeg ikke kunne finde nogen forbud, de havde overtrådt, måtte jeg lade dem gå. Nu har jeg så fulgt op på sagen ved at lytte til den plade, de har lavet – og jeg tror godt, at jeg kan afvise, at de havde eller har kriminelle hensigter.
Faktisk er Tender Buttons en helt ufarlig og rigtig hyggelig plade. Det lader til, at de tre danskere har optaget deres små, ofte repetitive folk-sange som one-takes, for undervejs kan man høre dem snakke, fnise og hoste.

Det gør nu ikke spor, for det understreger bare albummets helt store styrke: Det er virkelig som at sidde helt tæt op ad tre eventyrlystne musikere, der går mere op i, at processen skal være sjov, end i at produktet skal være fuldendt. Der er en indtagende intimitet over den måde, Tender Buttons stiller både deres evner og fejl til uhindret skue. Og når de samtidig udnytter omgivelserne – som når man kan høre vandløbet bruse højlydt – strejfer trioen noget fortryllende.

Det meste af tiden er det intime samvær nu ikke særlig meget andet end hyggeligt. Processen skinner igennem – på bekostning af produktet. De prunkløse sange skiller sig nærmest ikke ud fra hinanden, og lidt for ofte er melodierne drævende og ubevægelige.

Med “Nothing Elegant” – hvor to helt uafhængige vokalmelodier i hvert sit toneleje spiller smukt op til hinanden gennem hele nummeret – den friske, dynamiske vokalmelodi i “A Waist” og den sumpede og dog minimalistiske nærmest-rhythm’n’blues i “A Leave” som de fine undtagelser er det ikke sangene i sig selv, der bliver siddende i hukommelsen. Det er i stedet stemningen, rummet, omgivelserne, der står tilbage – og billederne på indersiden af det flotte håndlavede cover hjælper godt til med at få lytterens tanker med ud i vores stolte fædrelands skove.

Jeg kan hermed på Växjö Politis vegne konkludere, at disse tre danskere ikke havde i tankerne at undergrave vort svenske folkehjem. Snarere har de lavet et rart, men ikke videre fængende eller langtidsholdbart lyd-postkort, som med lidt held kan skaffe os nogle turister.

– Kriminalassistent Håkan Söderstjerna

★★★½☆☆

Leave a Reply