Martin Ibsen mener, at hans projekt skal placeres mellem akustisk sangskrivning og elektronisk musik. Han blander med andre ord de melankolske elektronik med det akustiske univers – og det lykkedes faktisk ganske godt.
De fire numre på Begynderheld bærer præg af at være blevet til med ganske få midler. Demoen er spartansk produceret, og hjemmestudielyden skinner klart igennem, i løbet af de godt 20 minutter pladen varer. Men ikke desto mindre er Begynderheld også lyden af nogle klare intentioner, kreativitet og en tro på projektet, og man må lette på hatten, når man hører den ro og sikkerhed, der ligger i numrene, og som er med til at gøre lytteoplevelsen positiv.
Dermed ikke sagt, at alle nuancer fungerer og overbeviser. Der mangler overblikket fra en producer, og kompositionerne vil til tider lidt for meget.
“7 år” er eksempelvis overfyldt med mekanik og programmeringer, der overdøver og får bægeret til at flyde over. Men et langt stykke hen ad vejen forener Martin Ibsen de melankolske intentioner i lyrikken med det lidt indadvendte og sørgmodige musikalske udtryk, godt fremført af de tilførte vokaler fra henholdsvis Morten Kjær og Jonas Møller.
Demoen lægger forsigtigt fra land med “Blænd mig”, der kommer til at fremstå lidt nøgen i selskab med de meget fyldige arrangerede numre “Nowhere” og “7år”. Sidstnævnte er ikke så stærkt et nummer, men det, heldigvis hive den instrumentale vuggevise “Alene” demoen i land.
Martin Ibsen kan ikke løbe fra, at han lyder ret meget som Mikael Simpson, der også sidder og vælter sig i storbyens natlige univers og lader navlepilleri lege kispus med de elektroniske produktioner.
Men det ændrer ikke på, at Begynderheld alt i alt er en flot demo med masser af potentiale. Der skal blot tilføjes en producer og lidt mere materiale. Så er Martin Ibsen godt på vej til at tilbyde os noget virkelig brugbart.
