Plader

Nikolaj Nørlund: Plan A

Skrevet af Camilla Grausen

Nørlund har en plan. Han skal bruge ét studie, to sangere, to keyboards, et jakkesæt, lidt lyrik, lidt gammelt og lidt nyt.

Nikolaj Nørlund har en plan. Den går ud på at tage nogle velkendte Nørlund-elementer i melodi og sangskrivning samt lidt dansksproget lyrik og kombinere dem med en omgang keyboards. Og så udgive det hele på en ep, lave ‘en Radiohead’ og sætte den til salg på nettet for en valgfri pris – dog minimum 20 kr., men gerne »det, man synes, det er værd.« Værsgo.

Ep’en hedder Plan A og indeholder fem nyskrevne numre. Den følger op på Nørlunds genfundne gnist for at komponere på modersmålet, nemlig det roste album Tid og sted fra sidste efterår. Men selvom nogle af numrene på den nye ep er Nørlund classic, er der bestemt også en ny lyd.

Dét er tydeligt fra første sekund, hvor åbneren, “Den første”, indledes med beat og keyboards. Herefter kommer Nørlunds velkendte vokal, der konstaterer, at »der er flere æbletræer, end der plejer at være« – med vanlig sans for at skabe billeder med ord. Han synger på samme måde som altid, trækker ordenes lyde ud med en halv hvisken. Noget er altså ved det gamle. Og netop kombinationen af modsætningerne i synthesizerlydene og Nørlunds dragende stemme og lyrik gør sig godt. Det er forfriskende at høre ham på den her måde, og ”Den første” giver lyst til mere.

På andet nummer, ”Kort og sort”, er elektronikken gemt væk igen til fordel for en mere traditionel Nørlund-sang, der ender med at være den mest anonyme på ep’en. ”Det hviler i sig selv” er også et typisk Nørlund-nummer, men mere tiltalende i sin tone, der klinger mere forårslunt end de øvrige numre. Sangen minder om Nørlunds album fra 2000, Hvad er det der sker?, og ikke mindst er der noget ved melodien og de små pauser, der afslører et slægtskab til ”TV-vært” fra det album. Man har som lytter behov for noget velkendt og noget ukendt, og ligesom det var godt at høre de nye keyboards, er det fint at høre, at Nørlund ikke har svigtet den gamle tone.

Forårsbrisen er forsvundet på næste nummer. Bare titlen, ”Trusselsbilleder”, tegner ikke ligefrem et positivt billede, og her fyrer Nørlund også helt op for synthesizerne igen. Et øjeblik kan man næsten tro, at det er Depeche Mode, der snurrer. Ikke just en association, man er vant til at få i forbindelse med Nørlund. Ikke desto mindre skyldes den, at det ikke er en moderne syntheziserlyd, der høres. Det emmer tværtimod lidt af gamle (keyboard)dage.

Plan A afsluttes med en kortere sag, nemlig ”Mellemrum”, der er en duet mellem Nørlund og Jacob Bellens fra I Got You on Tape og Murder. De to herrer har efterhånden arbejdet en del sammen; I Got You on Tape udkom tidligere på Nørlunds pladeselskab, Auditorium, og Bellens var med Nørlund på tour, da han i vinter gav en række koncerter under overskriften “Navnløs vs. Tid og sted“, hvor de pågældende albums blev opført i deres helhed. Her fik man også en smagsprøve på, hvordan Nørlund og Bellens’ vokaler lyder i forening, bl.a. i deres version af Navnløs-nummeret ”Den støjende tid”, som ”Mellemrum” i det hele taget minder om i sin drevne rytme og virkningsfulde monotoni. Nørlund og Bellens supplerer hinanden godt, både hvad angår stemmer og elektronisk inspiration.

Planen er lykkedes for Nørlund. Måske er det ikke blevet til kuppet over alle kup – eller ep’en over alle ep’er for den sags skyld. Men en god, gedigen omgang Nørlund er heller ikke at foragte, især ikke når han viser, at hans lyd ikke ligger fast, men godt kan udfordres og få tilføjet nye, elektroniske elementer. Så kom nu, folkens; betal lidt mere end den 20’er. Det fortjener manden.

★★★★☆☆

Leave a Reply