Nyheder

A Scream in the Dark 2 i Ungdomshuset

De Høje Hæle i deres skattely i Monaco.

De Høje Hæle i deres skattely i Monaco.

Ja, jeg ved godt, det lyder som den seneste gyserdille fra Hollywood, men konceptet er altså en del federe end det. A Scream in the Dark 2-festivalen er opfølgeren til Red Tapes første festival, hvor de sætter fokus på den dystre og mørkere side af dansk rock. Formålet med festivalen er »at hive “overgrunden” ned til undergrunden, og ikke omvendt, da de aktuelle bands ikke har som overvejende interesse at blive anset som en del af det allerede etablerede og profitorienterede populærmusikalske etablissement.«

Sådan! Så er integriteten i hvert fald på plads. Festivalen har efter inspiration fra Nosferatu-festivalen i 1982 i Saltlageret, hvor bl.a. Sods, Before og No Knox spillede, tænkt sig at optage festivalen og udgive en 12″ efterfølgende med et par numre fra hver af de optrædende.

Og der skal nok komme smæk på. Danmarks nye metalhåb Rising spiller, de kosmiske kål-elskere Papir kommer, de uregerlige Iceage vælter showet, og mon ikke De Høje Hæle får begejstret med deres skæve punk. Der er i hvert fald masser af muligheder for at opleve nogle af Danmarks bedste bands med en smag for livets skyggesider. Det sker i denne weekend, 14.-16. oktober, og det er tilmed billigt.

Programmet er som følger:

Torsdag (30 kr.)

19.00: Folkekøkken
20.00: Foredrag v/ Christian Villum (Creative Commons Denmark)
22.00: The Eudaimonia Collective
23,00: I, Mountain
24.00: Moonless

Fredag (60 kr.)

19.00: Folkekøkken
20.00: Foredrag v/ Ole Husgaard (Piratpartiet)
22.00: Mok Nok
22.45: Town Portal
23.30: Rising
00.15: Sexdrome
01.00: Iceage
01.45: Trust

Lørdag (60 kr.)

19.00: Folkekøkken
20.00: Foredrag v/ Mikkel Bolt (Lektor v/ Københavns Universitet)
22.00: Fossils
22.45: Papir
23.45: Melting Walkmen
00.30: Chainsaw Eaters
01.15: De Høje Hæle
02.00: Mig og Min Ven
02.30: Double Space

2 kommentarer

Leave a Reply