System: B

Selvom der er gået tre et halvt år siden Systems seneste udgivelse, Tempo EP, kan man ikke beskylde de tre danske electronica-pionerer for at have ligget på den lade side. Ud over soloprojekter har de elektroniske troldmænd også haft tid til at udgive en fin og til tider næsten magisk drømme-electronicapop-perle sammen med Sara Savery under navnet People Press Play.

Men nu er de gamle Future 3-drenge fra System altså tilbage med et album uden magisk drømmesang, men til gengæld med en hel del af den dubstep-inspiration, der også prægede Tempo EP. Fundamentet synes dog stadig at være den meget mekaniske og hvide variant af dubmusik, som bl.a. Pole og Kruder/Dorfmeister har været eksponenter for. Siden Future 3-dagene har System nok ligget et sted imellem Kruder/Dorfmeisters easy listening og Poles mere skurrende elektronisk dubbede lyd. Trioen blander dog også de lidt firkantede dub-grooves med en del nordisk melankoli a la f.eks. Biosphere.

På B dykker System dybere ned i nordisk stemningsfuld og rumklangsmættet electronica, samtidig med at dubstep-virkemidlerne til tider bryder frem og skaber et tungt og målrettet groove. Det betyder, at numre som “Drk” og “Well Blank” trækker lytteren nænsomt ud af den valiumprægede dubtronica. Numrene er dog stadigt drænet så meget for energi, at de helt sikkert kan dræbe et hvert dansegulv. Navne som Burial og Pinch har også dyrket den mere tilbagelænede og til tider dystopiske undervands-dubstep, som System her sværger til. Danskerne har dog her et mere afrundet melankolsk touch, der egentlig er ganske unikt.

Uden at genere lytteren virker mange af de andre dubbede rumklangsekskursioner dog lidt som massefremstillet muzak, om end de fungerer fint til en lille blunder eller lidt aften-chill. System er mest interessante, når de putter fremmedelementer i dub-gryden som i f.eks. det mere groovy “Well Blank”. I afslutningsnummeret “Meadow and Stuff” viser System også, at de kan lave dragende ambient, der trækker tråde tilbage til kraut/synth-pionerer som Roedelius, Eno og Moebius. “Meadow and Stuff” er faktisk et rigtigt fint nummer, der også bringer mere moderne knitrende elementer ind i det drømmende og udflydende univers. Ærgeligt, at mange af de andre mere dubbede og ambiente numre ikke fænger på samme måde.

Det er svært at sige noget rigtig dårligt om den her plade, men det er stadig, som om System-konstruktionen ikke har vist sit fulde potentiale endnu. Hvor People Press Play-pladen virkede overvældende stemningsfuld og let på samme tid, og Thomas Knaks samarbejde med Alva Noto i Opto-projektet gør avantgardistisk knitre-støj lyttevenligt på en meget inciterende måde, bliver System-numre som “Wouldnt” og “WB” bare gentagelser i en uendelig strøm af elektronisk dubmusik.