Bag navnet Kolors finder man Marie Louise Schou Buch, der også tidligere har været med til at omarrangere Hannah Schneiders sange i projektet Window Sessions. På Schou Buchs version af Schneiders “The Summer Ended” spiller hun guitar og synger, og på det selvbetitlede debutalbum kaster hun sig over instrumenter som glockenspiel, legetøjsklaver, ukulele, percussion og synthesizer. Som der står i pressematerialet:
»Marie Louise Schou Buch er ikke bange for at samle instrumenter op, hun ikke har stiftet bekendtskab med før, og dermed handler det mere om at skabe et musikalsk udtryk end dygtighed og teknisk kunnen.«
Umiddelbart lyder det ikke synderligt betryggende, men det går fint på Kolors. Minialbummet på seks sange er udgivet på Schou Buchs eget selskab, Anemone Records, booklettens billeder er taget af (formoder jeg) Schou Buchs far i 1963, og numrene er optaget i en københavnsk lejlighed. Dermed står der DIY over hele linjen – uden det dog betyder sovekammeræstetik eller lo-fi-skramlen.
Tværtimod er Kolors en række velkonstruerede og vellydende popsange, hvor især et par stykker på b-siden skiller sig ud. “Joy of a Dog” er sandsynligvis pladens bedste nummer, hvor simpel lo-fi og alt.folk-klingende akustisk guitar lægger ud, før en særdeles velplaceret og dump stortrommelyd sætter ind og sørger for, at den simple og samtidig smittende popmelodi pulserer vedholdende nummeret igennem. Lyrikken er ditto enkel og velkomponeret.
Marie Louise Schou Buch synger: »Now observe with the joy of a dog / life is no catalogue / (…) / you struggle to feel normal / then fight to be special,« og sidst i nummeret, hvor trommeslager Rasmus Jusjong Jensen (fra bl.a. Dans & Lær og Phil Shivers) stemmer i med det ene vers, mens Schou Buch tager sig af det andet, går det hele virkelig op i en højere enhed.
“Offended Child” er rytmisk med rumklangsvokal og banjo og samme ekstremt catchy omkvæd: »I have sand in my eyes / I have stones in my belly,« og korarrangementerne er veltilrettelagte uden at være ufarlige eller forudsigelige, og det er virkelig svært ikke at synge med på bedste vis.
I den efterfølgende “Lungs of the City” har vokalen en metallisk skratten over sig, og de drævende tamburinslag og banjoakkorder giver nummeret et arytmisk og sexet sigøjneranslag. Der er en anelse kvalitetsmæssige forskelle mellem de tre numre på hhv. A- og B-siden, hvor de tre første er en anelse mere forudsigelige og tilnærmelsesvis intetsigende.
Til anmeldelse har jeg fået vinyludgaven af Kolors med en vedlagt downloadkode (og i øvrigt et brugt frimærke på 0,42 euro fra Belgien), og selvom lp’en er en lækker og umiddelbart dyrt produceret hvid 12″-vinyl (180 g, tror jeg) trykt i Tjekkiet i 550 eksemplarer, så virker det en anelse over the top for bare tre sange på hver side. Og det er ærligt talt lidt bøvlet at skulle vende en plade efter knap 10 minutter. Men det er muligvis også bare mig, der er novice udi vinylens eventyrligheder. Det ændrer i al fald ikke på, at Kolors er en vellavet, veludført og velkomponeret flok numre og et vellykket projekt.