Ivory & Gold in white. Foto: PR.
Hun kommer fra det mainstream “Stjerne for en aften”, han kommer fra sej undergrundsmusik. Nu mødes de på midten i electropopduoen Ivory & Gold.
Den smukke stemme og dygtige producer i skikkelse af Karen Marie Groth og Ronni Vindahl føler sig hjemme i deres nye fælles projekt Ivory & Gold, som Danmark for alvor stiftede bekendtskab med den 26. september, da deres ep I. udkom.
Undertoner har taget en snak med den ene halvdel af bandet, Ronni Vindahl, om sangskrivning og ambitioner.
Guld, glamour og sød musik i Nordvest
De to musikere mødtes en almindelig dag i Nordvest i øvelokalet for Boom Clap Bachelors, som er et af Ronnis mange musikalske projekter. Her opstod hurtigt sød musik mellem de to, som i bogstaveligste forstand udmøntede sig i det første nummer, ”About a Boy”, som også er at finde på parrets nye ep.
»Da vi prøvede at lave det første nummer, var det mest for at se, om vi havde samme tanker og æstetik . Vi syntes, det blev et så godt produkt, at vi bare skyndte os at lave nogle flere numre,« fortæller Vindahl engageret. Projektet tog form, og de to sangskrivere fandt hurtigt på et navn: Ivory & Gold.
»Vi kunne godt lide, at det var en tosomhed. Det har det lyse og guldet, og det har den der glamour over sig. Det retroagtige er meget skægt. Det giver sjove associationer. På vores cover og på pressefotos spiller vi også meget på det fuldstændig hvide udtryk blandet med lidt guld.«
Helt vildt mange fejl
Ved de første gennemlytninger af I. lyder Ivory & Gold, ligesom Vindahl beskriver det visuelle udtryk. Det velpolerede og perfekte image udmønter sig i velproducerede, legende og indbydende popperler med elektronisk kant. Hvilket umiddelbart lader lytteren tro, at der er stræbt efter den perfekte og rene lyd, men her trækker Vindahl tæppet væk under os. For sangskriveren mener ikke, at Ivory & Gold arbejder ud fra en sådan hitskabelon, tværtimod.
»Jeg har et citat af Brian Eno (producer for bl.a. Talking Heads, U2 og Coldplay) i baghovedet: “Emphasize the flaws” – forstærk fejlene. Brug fejlene til noget. Hvis du lytter til Ivory & Gold, så er der helt vildt mange fejl og ting, som er dårligt spillet – ting, der er grimt klippet. Så det er langtfra perfekt musik. Det er jo ikke sådan nogle million kroners produktioner. Det er stueproduktioner. Jeg tror også, man bliver bedre, når man sidder med det i lang tid. Så er det en udfordring at få det til at lyde godt og dyrt.«
Ronni og Karen er ikke som de andre
Men selvom Vindahl beskriver skabelsesprocessen som kantet og fejlfyldt, kan man ikke komme udenom, at resultatet lyder meget tilgængeligt og måske appellerer til et bredere publikum end hans tidligere musik, det selvbetitlede soloprojekt Non+ og Boom Clap Bachelors. Men det er en vej, den hyperaktive musiker længe har tænkt, han gerne ville udforske. Derfor timede Karen Marie Groth sit besøg i Nordvest utrolig godt, for Vindahl gik nemlig med lyst til at lave noget nyt. Noget større.
Boom Clap Bachelors i hvad, der umiskendeligt ligner Kødbyen. Foto: PR.
»Boom Clap Bachelors er jo noget lidt andet. Elektronisk, eksperimenterende, soulet og sfærisk. Men jeg havde lyst til at lave noget skandinavisk, og det måtte godt være lidt feminint og kantet pop – indiepop.«
Og her var Karen Marie Groth den perfekte partner. Hun er selvlært sangerinde og sangskriver, som har arbejdet med nogle af Danmarks mere markante sangere, musikere og producere, blandt andre Hanne Boel, Per Vers og Madness4Real og har boet og arbejdet i henholdsvis New York og L.A.
Som lytter kan man ikke lade være med at tænke på svenske Lindstrøm og Christabelle og andre sangerinde/producer-sammensætninger, når man præsenteres for Ivory & Gold, men Ronni og Karen er ikke som de andre.
»Vi har stort set lavet det hele sammen. Som duo. Det er rimelig fifty-fifty.«
Inspirationskilderne ligger dog stadig i svensk pop:
»Lykke Li, Röyksopp, Fever Ray, Imogen Heap, Little Dragon. Sådan nogle lidt mere melodiske ting, som også godt må være bombastiske uden at være fuldstændig obskure,« forklarer Vindahl.
Tilgængelighed eller forfængelighed?
Samarbejdet giver god mening for begge musikere; undergrundsmusikken og mainstream mødes i et leje, hvor alle kan være med.
»Jeg har altid godt kunnet tænke mig at lave noget, som var lidt mere tilgængeligt for flere mennesker. Jeg har altid været vildt fascineret af folk, der kunne lave god popmusik. Og Karen havde været inde i nogle projekter, hvor hun slet ikke kunne finde sig selv. Det var for meget pop, og det var vildt ubehageligt for hende.«
Men ved at gå efter de større folkemængder føler Vindahl, som dedikeret indiemusiker, ikke at han sælger ud:
»Nej, det synes jeg ikke. For mig er det bare vigtigt at lave noget, jeg synes er fedt. Det er lidt fornemmelsen af at lave noget, som bliver lidt større i Danmark, når man nu har kæmpet med undergrunden. Det kan godt være en naturlig udvikling, medmindre man er meget idealistisk omkring musikken. Det var jeg tidligere, for man går utrolig meget op i integritet og stilrenhed. Snobberi. Men når man har været i denne her branche i nogle år og er blevet ældre, så bliver man nødt til at tænke over, om man også kan tjene penge, og når man så også har udgivet en del ting, begynder man også at tænke over, hvad er smartest. Skal vi bruge ekstra penge på f.eks. at lave vinyler?«
Ronni Vindahl lover, at I. ikke er det sidste, vi har hørt til duoen, som har flere digitale udgivelser på vej, men samarbejdet skulle også gerne kaste et album af sig til næste år.
