Fotos: Daniel Nielsen, www.FrozenPanda.com
When Saints Go Machine viste for alvor denne sene lørdag aften i Store Vega deres store potentiale. When Saints Go Machine havde valgt at starte koncerten kl. 23.30, hvilket må siges at være temmelig sent, men det fungerede overraskende godt. Det kan vi vist takke Danish Music Awards for, idet When Saints Go Machine efter sigende skulle have deltaget i dette arrangement, da de var nomineret til en pris. Den sene start gjorde, at publikum var usædvanligt tændte. Lige fra de første toner af åbningsnummeret ”Konkylie” strømmede ud af højtalerne var publikum med. ”Konkylie” blev efterfulgt af hittet ”Church and Law”, som fik stemningen til at stige endnu en grad.
When Saints Go Machine greb bolden, som publikum havde kastet, og fik virkelig sat gang i koncerten. De tog pænt publikum i hånden og førte dem længere ind i deres gribende elektroniske univers. Det ellers så smukke nummer ”On Move” blev desværre ramt af nogle fejl, idet forsanger Nikolaj Vonsild kom til at starte lidt for tidligt i forhold til trommerne, men det er hvad der sker live.
Silas Moldenhawer hamrede ufortrødent videre på trommerne og ind i næste nummer ”Parix”, som er præget af en melankolsk stemning med et meget fængende omkvæd. Moldenhawers tunge dybe trommer blev flettet smukt sammen med Jonas Kentons synthesizer og Simon Muschinckys keyboard. When Saints Go Machine virkede i det hele taget ekstremt tændte og lykkedes med meget få redskaber at rive publikum med. Deres simple, men fangende lysopsætning skabte en intens klubstemning og under hittet ”Kelly”, som blev spillet i en lidt anderledes liveversion, var der næsten dømt fællessang.
Koncerten havde adskillige klimaks, men specielt under det meget rørende nummer ”Add Ends”, som efter sigende skulle være skrevet til Vonsilds mor, gik det op i en højere enhed. Det virker imponerende godt, når Vonsild vender sig mod sin sampler og alle fire bandmedlemmer bevæger sig ind i deres eget musikalske univers gennem deres instrumenter og gør lydbilledet mere tungt og sløret for til sidst at finde tilbage til grundstammen. Det var ikke kun på ”Add Ends”, de formåede dette, men også på deres lidt ældre nummer ”You or the Gang” fra pladen Ten Makes a Face. De enkelte fejl i nogle af numrene gjorde dog, at den helt store helhedsoplevelse udeblev og man blev ikke ramt af den berømte gåsehudsoplevelse, som når alt går op i en højere enhed.
When Saints Go Machine har med udgivelsen af deres nye album Konkylie virkelig bidt sig fast i den danske musikscene og med denne koncert for alvor trådt ud af skyggen fra bands som Spleen United og Veto. De har skabt deres eget elektroniske univers med melankolske og iørefaldende sange. Jeg håber og tror på, at When Saints Go Machine får stor succes i udlandet.
