The Park har de seneste par år etableret sig som et af de mest eftertragtede backingbands for hiphop- og soulartister, der besøger den amerikanske vestkyst.
Bandet har fået skabt sig et solidt rygte via deres samarbejde med artister som Freddie Gibbs, Big KRIT, Tanya Morgan, Alice Russel og Coco fra danske Quadron.
I sommers udgav The Park ep’en The Process under eget navn. Udgivelsen bestod af en række afslappede, organiske grooves, og i december fulgte et miniprojekt ved navn These Are the Days, som var mere rocket og funket i sit udtryk.
Titelnummeret, som byder på funky vocoder-vokal, tunge synths og guitarsolo, har netop fået sin egen video og du kan se den ovenfor.