Der er noget talent at dele ud af for Howl Baby Howl. Det kan vi lige så godt få slået fast først som sidst. I denne omgang diskes der op med seks numre, på den anden ep i bandets trilogi. De seks numre bevæger sig over et bredt spekter, men med stor dygtighed og uden egentlige knaster undervejs.
»People of the earth, be my lover,« lyder de første ord på pladen. Det er noget af en erklæring at komme med, og den bliver ikke mindre tilokkende, når man lytter nummeret igennem. Stemningen sættes af et par dystre trommer, og omkvædet med sin kirkekorssteming kører langsomt i ring, mens resten af lyduniverset snurrer omkring os i det ikke alt for fjerne. Et glimrende åbningsnummer, helt igennem.
Men Howl Baby Howl har andet og mere end kirkekor at byde på. “A Reason to Give Up” står for ep’ens mest rockede indslag. Her er godt med garage-skramlet larm, og distortion-pedalen bliver i den grad sat på overarbejde. Efter et par stille numre får vi her en energiudladning af de store. Lyden er helt igennem tumultarisk, faktisk så meget, at man flere gange kan fare vild i instrumenternes manglende samspil. Nummeret fanger noget helt basalt i garagerocken, nemlig at melodien nok skal komme på et eller andet tidspunkt, hvis bare man tæsker nok på sine instrumenter. Og det virker – rigtig godt endda.
Mountain of Pounding Pop vidner i høj grad om et band i udvikling. Rivende udvikling, om man vil. Visse ting kan der dog stadig udvikles på. Rent vokalmæssigt tenderer Howl Baby Howl til at blive ensformige, og man trættes i længden af de lidt træge korsangere. I samme rille kan nævnes det uinspirerende “Long Lost Love”, hvor det førnævnte kor blandes ind i en langtrukken og småkedelig ballade. Nummeret virker underligt malplaceret og tilfører ikke rigtig pladen noget.
Selvom hverken tekster eller melodier er specielt originale, besidder disse to københavnere et stort talent for at skabe god og vellydende musik. Man kan kun håbe, at talentet bliver taget på med de fløjlshandsker, det fortjener.
