Nyheder

Father Figure Records udgiver franske Mermonte

Skrevet af Mia Ravn Bach

Pladeselskabet Father Figure Records har signet det 10 mand store franske foretagende Mermonte. Den selvbetitlede udgivelse ser dagens lys 7. maj, og indtil da kan du gratis hente bandets førstesingle.

Det danske pladeselskab Father Figure Records har signet det 10 mand store franske band Mermonte. Frontmanden Ghislain Fracapane optog den selvbetitlede debut tilbage i 2010 sammen med sit følge, der tæller både to trommeslagere, percussion, cello, violiner og hele tre guitarister samt masser af fællessang.

Genremæssigt er det franske foretagende en smule svært at definere, men ifølge bandet selv placerer de sig mellem jazz, mathrock, postrock og pop, hvor inspirationskilderne tæller blandt andet Efterklang og Tortoise.

Den første single “Monte” kan hentes gratis, og selve albummet bliver udgivet under en Creative Commons-licens, der gør det muligt at dele musikken på et ikke-kommercielt niveau uden at agere ‘kriminel’.

Mermonte udkommer digtalt og på vinyl 7. maj.

Lyt nedenfor til bandets førstesingle “Monte”:

Leave a Reply