I 2002 fik Roskilde Festivals daværende Gul Scene besøg af norske Kaizers Orchestra. Og historien om, hvordan de seks nordmænd tog hele nationen med storm oven på en undervurderet koncertoplevelse af dimensioner, har efterhånden opnået legendestatus på Dyrskuepladsen. 10 år senere på den samme scene, der dog i mellemtiden har taget navneforandring til Odeon, gjorde endnu et – for os danskere – ukendt, norsk band så Kaizers Orchestra kunsten efter.
Nedprioriteret af mange grundet de samtidige optrædener fra henholdsvis Bon Iver og festivalens ubestridte hovednavn, Bruce Springsteen, gik 120 Days dog alligevel på scenen foran et præsentabelt fremmøde, der, ligesom tilfældet var med Kaizers Orchestras koncert i 2002, var klart domineret af deres egne landsmænd. Men i mørket er alle katte, som ordsproget lyder, grå, og i lyset fra Odeons arsenal af lysremedier var vi alle sammen ligeledes ens på tværs af nationaliteter – svært bjergtaget af de fire nordmænd og deres dansevenlige og trancefremkaldende kompositioner, der ikke lagde skjul på inspirationen fra Kraftwerk, Neu og resten af den tyske kraut- og electrorockbølge.
Numre som “Come Out (Come Down, Fade Out, Be Gone)”, “Dahle Disco”, “I’ve Lost My Vision” og den afsluttende “Osaka” fremstod som et overvældende bombardement af ekstreme dronekompostitioner og perfekt doserede, kosmiske syretrip, der efterlod publikum i ekstase som følge af den hypnotiserende electrorock og det imponerende lysshow. Og når så frontmand Ådne Meisfjord samtidig leverede en af festivalens for mit vedkommende absolut bedste vokalpræstationer, var der ingen tvivl: Norges musikscene har fået en ny hjemmebane på en nedtrådt dyrskueplads midt i den danske provins.
Desværre har de besluttet at stoppe som band, så det blev vist den sidste koncert på DK jord.
Mener bestemt, at det var deres afskedskoncert.